Ansøgningsfrist: 16. januar 2025 Leder til døgnrehabilitering: Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes håb
Gentofte Kommune
Leder til døgnrehabilitering: Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes håb
Hos Center for Rehabilitering og Forebyggelse får du en unik mulighed for at sætte retning og gøre en forskel for borgere og pårørende på midlertidige pladser. Her arbejder vi med fokus på pleje, rehabilitering og borgernes individuelle mål – og du får en central rolle i at skabe rammerne for, at vi lykkes sammen.
Som leder for team Multi bliver din vigtigste opgave, at sikre høj faglighed og tværfagligt samarbejde, der giver høj kvalitet i borgerforløbene. Du arbejder tæt sammen med en lederkollega med terapeutbaggrund om ledelse af en dygtig medarbejdergruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, sygehjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Teamet har 25 midlertidige døgnpladser og modtager borgere med vidt forskellige rehabiliteringsbehov.
Sammen skaber vi selvstændige liv – hele livet
Vi tror på, at et meningsfuldt liv starter med borgerens egne drømme og håb. Derfor er vores fælles vision at skabe fremtidens løsninger gennem aktivt samarbejde på tværs af faglighed. I hverdagen betyder det, at du og dine kolleger arbejder tæt sammen for at understøtte borgernes individuelle ønsker og mål. Vi lægger vægt på, at faglighed og menneskelighed går hånd i hånd – og at vi lykkes, når vi løfter i flok.
Vi leder efter dig, der:
- Er sygeplejerske med solid ledelseserfaring – og gerne en lederuddannelse
- Kan motivere og samle en tværfaglig medarbejdergruppe om retning og fælles mål
- Er reflekteret og har erfaring med at lede og at implementere nye initiativer
- Ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til forbedringer i samarbejde med andre
- Brænder for rehabilitering og har fokus på borgerens mål og livskvalitet
- Har lyst til og erfaring med personaleledelse, faglig ledelse, driftsledelse og implementeringsledelse
Du får:
- Et tæt tværfagligt kollegaskab, hvor fagligheden er i fokus
- En medarbejdergruppe, der er engageret og passioneret for rehabilitering
- Mulighed for at sætte retning og udvikle kompetencer hos både dig selv og dine kolleger
- En tværfaglig ledergruppe, der er ’Sammen om ledelse’
- Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer.
Læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/
Rammerne på Center for Rehabilitering og Forebyggelse er tværfaglighed, arbejdsfællesskaber og gode borgerforløb
Du bliver leder for ca. 40 medarbejdere i team Multi og en del af en ledergruppe på syv, hvor I sammen arbejder indenfor rammen af pleje og sundhed. Du referer til områdechefen. Vi arbejder i moderne faciliteter og har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og ledelseslag, så både medarbejdere og borgere oplever en sammenhængende indsats.
Yderligere oplysninger
Om Rehabiliteringsområdet, Gentofte Kommune
Rehabiliteringsområdet er en del af Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune. Pleje og Sundhed omfatter, udover Rehabiliteringsområdet, også Hjemmeplejen, Plejeboliger og Myndighed.
Rehabiliteringsområdet beskæftiger ca. 250 medarbejdere på Schioldannsvej, Center for Rehabilitering og Forebyggelse. Rehabiliteringsområdet består samlet af ambulant genoptræning, Forebyggelsesenheden, afdelingen for Aflastning, Afdeling for rehabilitering med team Neuro og team Multi og afdeling for Køkken og service og Administrationen.
Center for Rehabilitering og Forebyggelse ligger på Schioldannsvej 31, 2920 Charlottenlund. Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse den 1. marts eller efter aftale. Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 16. januar 2025
Samtaler afholdes den 23. januar (første samtale) og den 29. januar (anden samtale, som forudgås af en test).
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte områdechef Lulu Wilenius, 23 60 33 76, du er også velkommen til et kaffemøde
Ansøgningsfrist: 16. januar 2025 klokken: 12:00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: