Get latest jobs before others

Området Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser søger en struktureret og faglig stærk tilbudsleder for Housing First-indsatserne | Kø

Københavns Kommune



Området Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser søger en struktureret og faglig stærk tilbudsleder for Housing First-indsatserne
Motiveres du af at lede medarbejdere gennem engagerede afdelingsledere, der hver dag arbejder for at skabe positive forandringer for borgerne? Er du klar til at være med til at udvikle og styrke Housing First-indsatserne i Københavns Kommune?

Så er du måske vores nye tilbudsleder i Socialforvaltningen.

Vi søger en tilbudsleder, der har erfaring med socialt arbejde og ledelse, og som brænder for at udvikle og styrke Housing First-indsatserne. Fra den 1. januar 2025 får Housing First-indsatserne på hjemløseområdet deres egen tilbudsleder som led i en ny organisering, og du vil få ansvaret for at lede og udvikle et af kommunens mest ambitiøse områder med cirka 75 engagerede medarbejdere.

Housing First-metoderne arbejder ud fra en helhedsorienteret og manualbaseret tilgang, der omfatter boligrådgivere, CTI, ICM, Modificeret ACT og ACT. Boligrådgiver er en u-visiteret, kortvarig, brobyggende og forebyggende indsats i forhold til udsættelse fra og indslusning i egen bolig og de koordinerende rådgivere, der støtter borgere i processen med at flytte fra et krisecenter. Målet er at skabe stabilitet og positive forandringer for borgerne gennem fleksible, udgående indsatser, der tager udgangspunkt i borgernes håb og drømme. De kommende år vil området gennemgå en markant udvidelse som led i bolig- og hjemløsereformen, og du vil som tilbudsleder spille en central rolle i at skabe retning og sikre høj kvalitet i arbejdet.

Som leder vil du arbejde tæt sammen med tre dygtige afdelingsledere, der dagligt sikrer den direkte ledelse af medarbejderne. Du bliver en del af en engageret ledergruppe og vil have ansvar for at sikre sammenhæng og udvikling på tværs af området og indsatser. Vi leder efter en tilbudsleder, der kan navigere i en kompleks hverdag med høje ambitioner og skabe en fælles kultur blandt medarbejderne. For at opnå succes i stillingen er det afgørende at udvise åbenhed og tillid samt have evnen til at sætte klare rammer, samtidig med at du sikrer inddragende processer.

Et nyt område med store ambitioner
Fra den 1. januar 2025 etableres Center for Aktiviteter, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS), som vil samle Housing First-indsatserne, opsøgende arbejde (SKP), sundhedsfaglige tilbud, kriminalpræventive initiativer og skæve boliger under én paraply. Du bliver en del af det nyetablerede område Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser (HOKI), som vil være præget af dynamik, faglighed og en stærk vilje til at skabe varige forandringer for hjemløse og udsatte borgere.

Som tilbudsleder får du mulighed for at præge den nye organisation og være med til at skabe fælles retning og sammenhængskraft. HOKI vil være en arbejdsplads, hvor engagement og motivation driver indsatsen, og hvor du som leder kan gøre en konkret forskel for både medarbejdere og borgere.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der har erfaring med det specialiserede socialområde og en stærk forståelse for de komplekse udfordringer, som udsatte borgere kan stå overfor. Du har kompetencer inden for ledelse af ledere, økonomistyring og opfølgning på borgerrettede mål, og du evner at tilpasse indsatserne efter behov.

Som person er du strategisk tænkende og samtidig nærværende i din ledelsesstil. Du formår at skabe motivation og tillid hos dine afdelingsledere og medarbejdere og har et skarpt blik for, hvordan du kan styrke samarbejdet på tværs af indsatserne indenfor dit område og på tværs af andre områder, forvaltninger og sektorer.

Vi tilbyder
Stillingen som tilbudsleder giver dig en unik mulighed for både faglig og personlig udvikling i en organisation, der balancerer høje krav med fleksibilitet. Du bliver en del af en ledergruppe bestående af fem tilbudsledere og en områdechef, der prioriterer samarbejde og trivsel, og hvor der er plads til at tage initiativ og tænke nyt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Forventet tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte boligrådgiver Erik Anker på 30 69 18 85, bostøtte Johnny Kähler på 21 99 64 23, afdelingsleder Jens Bang Sørensen på 26 37 55 62, tilbudsleder Katrine Petersen Due på 21 57 78 12 eller områdechef Pedro Michael på 51 60 12 56. Du behøver ikke have specifikke spørgsmål, men det kan være en god mulighed for at hilse på os inden samtalerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til udviklingen af Housing First-indsatserne i Københavns Kommune.

Søg via linket senest fredag den 17. januar 2025
I ansættelsesprocessen vil der indgå tests, og der vil være en case ved anden samtale.
Første samtale er torsdag den 23. januar.
Anden samtale er onsdag den 29. januar.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714430//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.