Get latest jobs before others

Administrativ koordinator med fokus på arbejdstidsplanlægning og samarbejde til botilbuddene Sundby på Amager | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Administrativ koordinator med fokus på arbejdstidsplanlægning og samarbejde til botilbuddene Sundby på Amager
Vil du skabe det administrative grundlag for, at vores ledere kan lede og vores medarbejdere kan gøre en forskel for borgerne? Er du systematisk, har du flair for tal, og får du arbejdstidsplanlægningen til at hænge sammen? Så er du måske vores nye administrative koordinator.
På Botilbuddene Sundby på Løvstikkevej arbejder vi med voksne med handicap og har fokus på at give vores borgere en god, tryg og genkendelig hverdag. Derfor lægger vi stor vægt på, at der er styr på vores grundlæggende administrative processer og ikke mindst på vores vigtige arbejdsplaner, da de bidrager til at sikre en stabil døgndækning med kendte ansigter for borgerne.

Din rolle er derfor meget central, og du bliver administrativ støtte og koordinator for lederteamet, så de kan have et større fokus på faglig ledelse og personaleledelse i hverdagen.

Om botilbuddene
Botilbuddene er organiseret i Center for længerevarende botilbud. Botilbuddene er opdelt i teams med hver deres tilpassede arbejdsplaner, der matcher organisationen, den pædagogiske opgave og medarbejderønsker.

Få hverdagen til at spille
Du elsker at knække koden på komplekse opgaver og bruger din systematik og evne til at skabe overblik.

Dine opgaver bliver bl.a.

• udarbejdelse af grundplaner og udrulning af arbejdsplaner
• koordinering og planlægning af vikarvagter
• håndtering af dækning ved sygdom
• ferieplanlægning
• lønindberetninger i KAS, som er Københavns Kommunes arbejdsplansystem
• overblik over FO-dage, kritisk afspadsering, normtider mv.
• samarbejde med ledelsesteamet om administrative ad hoc-opgaver
• administrative opgaver i Serviceportalen (Servicenow)

Om dig
Vi søger dig, der er systematisk og struktureret anlagt og har en administrativ baggrund og erfaring – gerne fra Københavns Kommune eller en anden kommune. Du er rutineret ift. udarbejdelse af arbejdsplaner, vikardækning og eventuelt tastning i KAS. Det er en fordel, hvis du har erfaring med KAS men ikke et krav. Derudover har du kendskab til løsning af administrative opgaver, som fx ansættelser og stillingsopslag via Serviceportalen (Servicenow). Du er på forkant med at holde dig ajour i forhold til gældende arbejdstidsregler, overenskomst, lokalaftaler og politikker.

Du har gode samarbejdsevner, da du får mange samarbejdsflader, da du både skal samarbejde internt i de enkelte afdelinger på botilbuddene Sundby og med vores centrale HR-afdeling i SOF, Rekruttering og Onboarding.

Du bliver en del af en arbejdsplads

  • som er kendetegnet ved høj faglighed, lyst til samarbejde og et sundt arbejdsmiljø
  • med løbende faglig og personlig udvikling og en stor grad af indflydelse
  • hvor alle tager ansvar for opgaverne og den fælles trivsel

Vi glæder os til at tage godt imod dig og give dig en god start i dit nye job.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast stilling på 37 timer. Arbejdstiden ligger i dagtimerne, og du har mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale med ledelsen. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til egen arbejdstidstilrettelæggelse. Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og tager udgangspunkt i din baggrund. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen. Vi er en røgfri arbejdsplads og har gratis parkeringsforhold.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Wivi Rosenkilde på 24 76 90 12.

Søg via linket senest onsdag den 15. januar 2025
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 4.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714454//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.