Get latest jobs before others

2 Bygningskonstruktører (projektledere) til Bygningsgruppen på SDU – Teknisk Service

Syddansk Universitet (SDU)



Indsæt evt. kort beskrivelse af opslaget
2 Bygningskonstruktører (projektledere) til Bygningsgruppen på SDU – Teknisk Service
Om os
Teknisk Service er et af flere fællesområder på Syddansk Universitet (SDU), og vi varetager den centrale service, drift og vedligehold på SDU’s campusser samt projektledelse af nybyggerier, større ombygninger og renoveringer. Stillingen er placeret i afdelingen Bygningsvedligehold i teamet Bygningsgruppen, hvor du bliver del af et erfarent team af 5 erfarne bygningskonstruktører og 1 byggetekniker. Vi vægter sammenhængskraft, faglig sparring og humor højt i det daglige arbejde.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor balancen mellem arbejde og privatliv prioriteres højt, og hvor du har betydelig indflydelse på planlægningen af dine opgaver.

Jobbeskrivelse

  • Projektering og byggeledelse af ombygningsprojekter indenfor SDU’s eksisterende bygningsmasse, herunder håndtering af brugergrupper
  • Rådgivning og sparring med afdelings- og områdechef, f.eks. i relation til fremtidige strategier og helhedsplaner
  • Håndtering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver, store og små af forskellig karakter
  • Egne ansvarsområder

Du vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med kolleger i Teknisk Service, hvor vi er 85 medarbejdere med mange forskellige fagligheder ligesom du vil få en stor berøringsflade med både ansatte, studerende og eksterne samarbejdspartnere. Vi søger derfor en kollega, som besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner, og som kan begå sig på tværs af fagområder.

Vi søger en kollega, som har erfaring med:

  • Projektledelse
  • Skabe rammerne for succesfulde projekter
  • Projektering og planlægning af byggeprojekter
  • Udbudsregler og kontrahering
  • Kalkulation og overslagsberegning
  • Interessenthåndtering
  • Tids- og økonomistyring
  • Revit
  • MS Office
  • At kommunikere effektivt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Vi forventer, at du er:

  • Serviceminded og positiv, med evnen til at agere udadvendt i et tværfagligt samarbejde
  • Struktureret og selvstændig i dit arbejde og trives med ansvar
  • Passioneret om bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi, og har lyst til at være med til at fremme disse emner i vores projekter
  • Omstillingsparat, da vores projekter kan ændre sig hurtigt, og vi tilpasser os løbende nye behov og muligheder
  • En teamplayer som får energi af at bidrage til fællesskabet

I din ansøgning vil vi gerne høre om dine styrker og hvad der driver dig i dit arbejde – både fagligt og personligt.

Vi tilbyder:

  • Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab, hvor det er sjovt at gå på arbejde
  • Varierede og spændende projekter, hvor du kan følge dine opgaver fra start til slut
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde er centralt, og hvor vi ikke er bange for at udfordre os selv og ændre retning
  • Et ansvarsfuldt job, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne projekter og ansvarsområder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem efter- og videreuddannelse

Yderligere information
Kontakt koordinator Thomas Kromann Jacobsen på tlf. 6011 1919 eller [email protected] for mere information.

Personlighedstest og referencer
Da det er vigtigt for os at du passer godt ind i gruppen, vil personlighedstest indgå som en del af rekrutteringsprocessen.

Referencer fra tidligere arbejdspladser eller projekter er en fordel.

Ansøgningsfrist: 12. januar 2025 kl. 23.59.59.

Samtaler afholdes iuge 6 og 8.

Startdato: 1. april 2025

Stillingen er 37 timer med flextid, og arbejdsstedet er Campusvej 55, 5230 Odense M med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Om Syddansk Universitet
Syddansk Universitet (SDU) er et af Danmarks største universiteter med omkring 27.000 studerende og 3.800 ansatte og har campusser i flere byer, herunder Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse. Vi tilbyder en bred vifte af uddannelser inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab.

SDU er et universitet i international klasse, drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler og skaber værdi for samfundet.

Kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714503//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.