VVS energitekniker til drift- og vedligeholdsopgaver, SDU
Syddansk Universitet (SDU)
VVS energitekniker til drift- og vedligeholdsopgaver, SDU
Er du en dygtig VVS energitekniker med interesse for og erfaring med drift og vedligehold af installationer og teknisk udstyr i bygninger og terræn og kan du arbejde selvstændigt og struktureret, så er denne stilling måske noget for dig?
Om Teknisk Service
I Teknisk Service arbejder vi med at sikre optimale fysiske rammer til afvikling af universitetets opgaver indenfor undervisning, forskning og formidling. Vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på alle SDU’s campusser.
Du bliver en del af afdelingen Teknik med arbejdssted på Campusvej i Odense hvor du vil indgå i et team med 5 faguddannede VVS-kolleger med primære opgaver inden for drift og vedligehold af installationer i universitetets bygninger. Du vil få en stor berøringsflade med universiteters medarbejdere, studerende og eksterne leverandører og skal kunne begå dig på tværs af forskellige fagområder samt være i besiddelse af gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Dine arbejdsopgaver:
- Drift og vedligehold af installationer i bygninger og på omkringliggende udearealer
- Drift og vedligehold af sprinkler- ABA- og varslingsanlæg
- Drift og vedligehold af vandbehandlingsanlæg
- Indgå i arbejdet med energioptimering
- Kontakt til og rekvirering af eksterne servicepartnere til reparations- og vedligeholdsopgaver herunder koordinering af opgavernes udførelse samt indgå aktivt i opgaveudførelsen.
- Indkøb af materialer, primært til eget men også afdelingens brug, via indkøbsaftaler samt godkendelse af fakturering for egne ordre.
- Tilkald til akutopgaver som lækager, brandalarmer og tilsvarende, også uden for normal arbejdstid iht. frivillig tilkaldeordning og lokalaftale
- Sparringspartner i forbindelse med renoverings- ombygnings- og nybygningsprojekter
Ovenstående i tæt samarbejde med fagligt ansvarlig på VVS-området og andre teknikerkolleger.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet VVS energitekniker eller tilsvarende
- Har erfaring med og interesse for drift af tekniske installationer i bygninger, her under sprinklerinstallationer
- Har kendskab til og interesse for styringer / automatikker
- Kan indgå i tæt samarbejde med kolleger i en serviceorganisation og løse opgaver på tværs af faggrupper.
- Kan arbejde selvstændigt og i stort omfang selv modtage, planlægge og løse opgaver
- Du har interesse for og følger med i udviklingen, herunder software, databehandling, myndighedskrav m.m.
- Har gode kommunikationsevner, IT-kompetencer, og er villig til at indgår i digitaliseringsprocesser som f.eks. anvendelse af facilitymanegmentsystem
- Er villig til at løse opgaver på lokationer uden for Campusvej, på de lokationer hvor SDU er repræsenteret
- Er ansvarsbevidst, og har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer
- Har kørekort til bil
Det vigtigste er, at du har lysten, og interessen for ovenstående opgaver og at du trives med en arbejdsdag, hvor planer ændres og som indeholder akutte opgaver.
Der er tilknyttet en maskinmester med koordinator funktion til området, for sparring og koordinering i forbindelse med opgaveløsninger.
Vi tilbyder
- Spændende og udviklende arbejdsopgaver i en afdeling med engagerede kollegaer
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Tiedemann på tlf. 65502000/[email protected] eller maskinmester/koordinator/fagligt ansvarlig Teis Lentz på tlf. 65502016/[email protected]
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og faglig organisation. Der er tale om en fast stilling.
Stillingen ønskes besat 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 12. januar 2025 kl. 23.59.59.
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 4 og 5, 2025.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: