Ergoterapeut til Grønbjerghjemmet
Ringkøbing-Skjern Kommune
Brænder du for at arbejde med voksne udviklingshæmmede, borgere med erhvervet hjerneskade og borgere med psykiske udfordringer? Kan du se dig selv arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der er stor fokus på trivsel og udvikling hos den enkelte?
Så er det lige dig, som vi står og mangler, da vi har tilgang af beboere, og har kollegaer i lykkelige omstændigheder. Der søges både fast stilling, og barselsvikariat.
Grønbjerghjemmet er beliggende i det naturskønne Grønbjerg, hvor vi er en stor del af det aktive lokalsamfund. Vi er så privilegeret at have en stor frivilligforening, som både gavner beboere, pårørende samt personalet, da de ugentligt kommer i huset, og medvirker til at flere af vores beboers drømme for aktivitet og oplevelser er mulige.
Vi har plads til 16 beboere, som er fordelt på tre etager, hvilket skaber en unik mulighed for at skabe en tryg hverdag i et hjemligt miljø. Som medarbejder hos os er du primært tilknyttet én etage, men vi vægter højt, at vi er et fælles hjem, hvilket betyder, at vi også arbejder på tværs af etagerne.
Alle vores beboere har behov for pædagogisk støtte, pleje og omsorg i varierende grad, hvoraf flere ugentligt tager afsted i dagsbeskæftigelse andet sted i kommunen.
Vi kan tilbyde:
- En attraktiv arbejdsplads, hvor der er fokus på faglig udvikling, sparring og ekstern supervision.
- En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.
- En dynamisk kollegagruppe som konstant tilpasser den pædagogiske praksis.
- Oplæring og intro til vores faglige tilgange med mulighed for kurser.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter det gode tværfaglige samarbejde .
(social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter).
Om dig
- Brænder for at planlægge, deltage og udfører aktiviteter i samarbejde med kollegaer.
- Kan se det ergoterapeutiske i en sundhedsfaglig opgave.
- Er ambitiøs og professionel i dit arbejde .
- Har en anerkendende tilgang.
- Arbejder selvstændigt .
- Formår at bevare overblikket i hverdagen.
Som ergoterapeut indgår du på lige fod med dine kollegaer. Men du vil komme til at bruge og udvikle din kompetencer indenfor bl.a.:
- ADL.
- Forflytninger og lejring.
- Hjælpemidler.
- Kost og ernæring i forhold til konsistens.
- Funktionsevne beskrivelser.
Stillingen indeholder skiftende arbejdstider; dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Ønsker i forhold til antallet af dag- og aftenvagter, samt timeantal mellem 25-37 timer kan i vid udstrækning imødekommes.
For at få et lille indblik i hvad Grønbjerghjemmet byder på: Se denne lille video https://fb.watch/nATxfmpI1G/
For yderligere information er du velkommen til at kontakte daglige leder Gitte Simmel på telefon 51 44 32 04, og besøge vores hjemmeside https://handicapogpsykiatri.rksk.dk/laengerevarende-tilbud/groenbjerghjemmetog facebookside: Grønbjerghjemmet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: mandag d. 27/1-25. Ansættelses samtaler afholdes løbende i januar.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Afdeling: Grønbjerghjemmet
Ansøgningsfrist: 27 January 2025
Placering: Grønbjerg hjemmet / Algade, 63, 6971, Spjald
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: