Pædagog til børnehave gruppe
Greve Kommune
Pædagog til børnehave gruppe
Årets julegave. Vi har jobbet til dig som ønsker at være pædagog i en børnehavegruppe med humor og høj faglighed.
Pædagogstillingen i Solstrålen er ledig fra d. 1.3.25
Solstrålen er en 0-6 års institution med ca. 28 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn.
Solstrålen er et stort hus med mange muligheder for leg og aktiviteter, og vi har en dejlig stor naturpræget legeplads. 2 dage om ugen kører 2 voksne og 7 børn ud i naturen med vores bus.
Solstrålen er kendetegnet ved et positivt og rart arbejdsmiljø med en aktiv og engageret personalegruppe som lægger stor vægt på godt samarbejde, samt en god kommunikation. Humor, den gode stemning og smil fylder meget i hverdagen.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også indgå i tæt samarbejde med kolleger og med nysgerrighed, omsorg og høj faglighed bidrage til, at skabe de bedste rammer for vores børns udvikling og trivsel.
Vi tager medansvar for fælles beslutninger, og er aktive med at føre dem ud i livet.
Vi hjælper hinanden og er fleksibel i forhold til planlægning og mødeplaner.
Vi bruger Marte Meo i vores pædagogiske praksis
Vi brænder for at skabe fordybelse og relevante læringsmiljøer for børnene.
Vi har fokus på Low arousal, Nyt børnesyn, kollegial feedback
Vi har fokus på nærvær ved at dele børnene i små grupper.
Vi har fokus på at sikre alle børn lige deltagelsesmuligheder
Vi arbejder med Mobbefri kuffert
Vi arbejder med strukturerede formiddagsaktiviteter, som tager udgangspunkt i børnenes behov og udvikling samt de styrkede pædagogiske læreplaner.
Alle medarbejdere er ansvarlige for arbejdet med sprogudvikling og planlægning af sprog aktiviteter.
I det nye år skal alle medarbejdere introduceres til brugen af udviklingstrappen (udvidet Sprogtrappe)
Hvis du er Marte Meo terapeut eller har lyst til på sigt at blive det, vil det være dejligt.
Yderlige oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til leder Lisbeth Mortensen på tlf. 43 41 00 40 mobil nr. 28 29 09 37
Ansættelse efter gældende overenskomst, med retningslinjerne om ny løn. Ansøgning med relevante bilag sendes via systemet seneste d.20.1.25 Samtalerne afholdes løbende.
Der indhentes børneattest og straffeattest.
Afdeling:
Lokation: Solstrålen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: