Get latest jobs before others

Socialrådgivere til Institution Nyborg, Nyborg Fængsel (vikariat)

Direktoratet for Kriminalforsorgen



I Nyborg Fængsel er en fuldtidsstilling som socialrådgiver i et vikariat, ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen udløber tidligst ved udgangen af december måned 2025.

Socialrådgiveren varetager i tæt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling og er ansvarlig for handleplansarbejdet omkring de indsatte med udgangspunkt i LS/RNR-screeninger, som man uddannes i. Endvidere består arbejdet i faglig sparring og vejledning af det uniformerede personale, ligesom der er en del administrative opgaver, herunder registreringer og dokumentation i forhold til opfyldelse af kravene i fængslets resultatkontrakt. Du vil blive tilknyttet forskellige afdelinger, hvor arbejdet både kan være med udvisningsdømte, afsonere med dansk statsborgerskab, varetægtsarrestanter, der alle er placeret for forskellige typer af afdelinger såsom udrejseafdeling, behandlingsafdeling, uddannelsesafdeling, fællesskabsafdelinger m.m.

Om dig

Vi søger en medarbejder, der:

◾ Er uddannet socialrådgiver

◾ Kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret

◾ Har et solidt overblik over de forskellige opgaver

◾ Har en god kontakt- og indlevelsesevne

◾ Er professionel og afklaret med myndighedsrollen

◾ Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i tæt tværfagligt samarbejde

◾ Er velformuleret i skrift og tale

◾ Er stabil og psykisk robust

◾ Har erfaring fra en politisk styret organisation og er omstillingsparat

◾ Evner såvel selvstændigt arbejde som at indgå i et team

◾ Er positiv og har humoristisk sans.

Vi tilbyder

◾ Et krævende og udviklende job i en institution med mange forskellige kategorier af indsatte

◾ Lydhørhed overfor nye ideer, metoder og initiativer

◾ En meget bred, tværfaglig samarbejdsflade

◾ Faglig vejledning og kollegial støtte

◾ Flekstidsordning

Løn- og ansættelsesvilkår

Dette sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgivere i staten og er omfattet af aftale om Ny løn. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Nyborg Fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Der er tale om et antal ledige stillinger til besættelse pr. 1. marts 2025.

Om os

Nyborg Fængsel er et lukket fængsel med plads til 350 indsatte og vi er ca. 230 medarbejdere. Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger, flere almindelige belægsafdelinger og en arrestafdeling.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 1. januar 2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 2-3.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort. Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Cathrine Andersen, tlf. 7255 9575.

Afdeling:

Lokation: Nyborg Fængsel

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Direktoratet for Kriminalforsorgen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714683//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.