Get latest jobs before others

Middelfart Kommunes Familieafdeling søger 1 børn- og ungerådgiver

Middelfart Kommune



Middelfart Kommunes Familieafdeling søger 1 børn- og ungerådgiver til Handicapteamet for børn og unge.

Vores kollega har fået nyt arbejde, og derfor søger vi en rådgiver til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse senest 1. marts 2025.

Som børn- og ungerådgiver bliver du en del af handicapteamet, der ligesom dig også brænder for målgruppen. I Handicapteamet fordeler vi sager efter kompetence og vidensområder, og derfor er der rig mulighed for at få indflydelse på din egen sagsstamme. Målgruppen i handicapteamet består primært af børn og unge med forskellige former for funktionsnedsættelse.

Handicapteamet arbejder med myndighedsopgaver med fokus på børn- og unge med funktionsnedsættelse i alderen 0-18 år og deres familie. En stor del af arbejdsopgaverne i afdelingen består af vurdering af behov for handicapkompenserende ydelser samt inddragelse af børnene, deres forældre og deres netværk.

Handicapteamet arbejder med Serviceloven og Barnets Lov i forhold til handicapkompenserende ydelser, herunder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og støttende indsatser.

Handicapteamet består af syv socialrådgivere, der arbejder med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt en familievejleder/-koordinator.

Familieafdelingen består desuden af; Børneteamet, Ungeteamet, Forvisitation Social, Familieplejekonsulenter, en faglig koordinator og to teamledere.
Familieafdelingen har til huse på rådhuset, hvor vi sidder i et åbent kontorlandskab. Som arbejdsplads er Familieafdelingen kendetegnet ved en varm, uformel og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling.

Familieafdelingen er en del af Familie og Forebyggelse der udover myndighedsarbejdet består af Ungehuset, Familiehuset, Brohuset samt Sundhedsplejen og Tandplejen.

I Middelfart kommune har vi visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, som beskriver en fælles ambition på tværs af hele børn- og ungeområdet i Middelfart Kommune; en ambition om at uddanne og danne vores børn og unge til at være livsduelige verdensborgere, der lever bæredygtigt. Vores fokus på chancelighed er udtryk for en ambition om en aktiv og løsningsorienteret forståelse, der har fokus på faktorer, der kan medvirke til at skabe lige chancer for et liv i bevægelse – og dermed at barnet eller den unge på trods af risikofaktorer og med den rette indsats kan opnå kompetencer på lige fod med jævnaldrende.

I Chancelighed står, at et godt forældresamarbejde bygger på god kommunikation, medindflydelse, tillid og gensidig forventningsafstemning. Det betyder, at forældrene har behov for at føle sig inddraget, hørt omkring deres barn samt opleve, at deres perspektiv er vigtigt. Vi skal søge dialogen med hinanden – både når det går godt, og når der er tegn på, at børnenes læring og trivsel går i den forkerte retning.

I Handicapteamet har vi udarbejdet et arbejdsgrundlag specifikt for vores område, som skal afspejle en ambitiøs faglig tilgang i arbejdet, således familierne i mødet med socialrådgiveren føler sig hørt og inddraget. Vi ønsker en kultur, hvor der i samarbejdet med familierne kan skabes kreative løsninger, som tager udgangspunkt i familiens individuelle behov og opfylder lovgivningens bestemmelser.

I øjeblikket er vi sammen med Familiehuset ved at udvikle indsatser til familier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Det er et fælles og meget spændende projekt, hvor al viden og erfaring fra myndighed og udfører delen bringes i spil.

Teamet skriver, at du vil blive mødt af et ambitiøst team hvor trivsel og humor er en stor del af hverdagen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne erfaring/viden indenfor området børn og unge med funktionsnedsættelser.
  • i samtaler med familierne arbejder på at skabe forandringer, åbne op for nye perspektiver og tage fat på de svære emner.
  • arbejder inddragende, motiverende og anerkendende med familierne, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel i teamet/afdelingen.
  • kan bevare overblikket og skabe resultater i en travl hverdag, samt arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret.
  • kan bruge retsregler, vejledninger, principafgørelser og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for en høj faglighed i teamet/afdelingen.
  • er god til at samarbejde og ser tværfaglighed som en styrke.
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • har kørekort til bil (kommunebiler er til rådighed)

Vi kan tilbyde:

  • Selvstændigt arbejde med kompetence.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • En travl hverdag.
  • En arbejdsplads hvor der satses på faglig og personlig udvikling.
  • Vi arbejder ud fra den faglige metode ICS og benytter journal- og registreringssystemet DUBU.
  • Mentorordning i de første 3 måneder af ansættelsen.
  • Supervision
  • Bærbar computer og mobiltelefon
  • Løn ifølge overenskomst og aftale om ny løn.

Du kan få mere af vide om stillingen ved at kontakte Teamleder Jonna Christoffersen (88885299/40321480) eller TR Anja Jürs (30331749).

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være Familieafdelingen i hænde senest den 15. januar 2025.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted mandag den 20. januar 2025.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Middelfart Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2714788//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.