Get latest jobs before others

Sygeplejerske med interesse for sår til Karkirurgisk sengeafdeling i Roskilde

Region Sjælland



Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende karkirurgiske afdeling i rivende udvikling
Vi er et lille sengeafsnit med plads til 8 indlagte patienter og 4 dagkirurgiske patienter.

Vi søger en sygeplejerske gerne med kirurgisk erfaring og gerne erfaring med sårpleje, eller en sygeplejerske som ønsker at opnå denne kompetence. God introduktion til specialet prioriteres højt gennem vores ambitiøse onboarding program.

Vi lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen, omsorgen til den enkelte patient og dennes pårørende. Patienten mødes ligeværdigt og er altid i fokus, hvilket er det centrale i vores kerneopgave. Humoren og det sociale samspil spiller en stor rolle i hverdagen, hvor vi har højt til loftet. Det har stor betydning, at vi har et godt arbejdsfællesskab hvor ansvarlighed, respekt, god og ordentlig tone er vigtige nøglebegreber. Vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, forbedringsarbejde, kvalitet, strategi, udvikling og uddannelse. Den faglige udvikling understøttes af sygeplejefaglige konferencer, onsdagsundervisning, tværfaglige møder, skills og simulationstræning.

Karkirurgisk afsnit
Vi har regionsfunktion og fremtræder som et vigtigt speciale for alle regionens borgere, hvorfor vi også møder en bred vifte af mennesker i vores afsnit.

De fleste af vores patienter starter deres forløb i Karkirurgisk Ambulatorium. De karkirurgiske patienter er en patientgruppe der ofte præsenterer sig med komplekse problemstillinger på grund af flere konkurrerende diagnoser, bl.a. medicinske og kardiologiske problematikker. Derfor er der i afdelingen rig mulighed for at både at udvikle og fokusere sin sygepleje og viden i mange retninger. Vi arbejder aktivt med karriereveje og grundet specialets mangfoldighed og vores tilgang til udvikling og læring ser vi derfor os selv som en arbejdsplads for livet. Vores anciennitet strækker sig fra 26 år til 2 mdr.

Karkirurgisk Sengeafsnit, Dagkirurgi og Ambulatorium ligger på samme afsnit, så der deles viden på tværs, og der vil være et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i funktionerne.

I sengeafsnittet er der plads til 8 elektive/subakutte patienter. Vi laver procedurer i forhold til PTA (Ballonbehandling af åreforkalkning) samt anlæggelse af hæmodialysefistler. Derudover har vi patienter til elektiv kirurgi for f.eks. abdominale aortaaneurismer, Carotis stenose, In situ bypass og crossover operationer.

Vi er en afdeling som har vokseværk og som er i rivende udvikling. Vi forventer at blive en del af supersygehuset i Køge i 2027/28.

Vi kan tilbyde dig:

  • En stilling hvor du får mulighed for at være en del af et afsnit, hvor vi har fokus på et lærende og udviklende miljø. Vi arbejder målrettet med forbedringsarbejde, kvalitet, strategi, udvikling, uddannelse og sygeplejefaglig forskning på sigt.
  • Tid til patienten og sygeplejen
  • Et godt tværfagligt samarbejde for at skabe de bedste patientforløb. Et tæt teamsamarbejde hvor der altid er mulighed for at sparre med en kollega.
  • En god oplæring, som er struktureret og individuelt tilpasset dig og dine kompetencer, og hvor du vil være tilknyttet mentor og buddies gennem hele oplæringsperioden.
  • Et højt fagligt niveau, hvor der er tværfaglig- og monofaglig undervisning hver uge og vi har i afsnittet ansat en klinisk specialist til at understøtte den faglige udvikling.
  • Et alsidigt job, hvor vi både har instrumentel sygepleje og den helt nære patientkontakt. Et job hvor dagene aldrig er ens.
  • Skills og simulationstræning 1 gang om året.
  • Et introduktionsprogram på mellem 4-6 uger uden for normeringen som tilpasses dine individuelle behov

Vi søger dig som:

  • Har interesse for sår- og VAC-behandling.
  • Vil være en del af et godt arbejdsfællesskab og bidrage til det gode arbejdsmiljø.
  • Har erfaring fra et eller flere kirurgiske specialer eller ønsker at få det.

Stillingen er på 32-37 timer alt efter hvad der passer dig bedst, med weekendvagt hver 3. eller 4. weekend. Du har mulighed for at få indflydelse på din vagtplan, og der bliver så vidt det er muligt, taget hensyn til private forhold.

Kontakt os:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristine Thornberg på telefon 23621755. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os, og få en kop kaffe og en rundvisning.

  • Ansættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
  • Ansøgningsfrist d. 17. januar 2025
  • Samtaler afholdes løbende.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kristine Thornberg

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
23621755

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
039196

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
17. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714854//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.