Get latest jobs before others

Bliv QA Manager for ApoVision – Gør en forskel i sundhedssektoren! - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Har du en passion for kvalitetsstyring og erfaring med regulerede miljøer som medicinalindustrien eller medicinsk udstyr? Drømmer du om at stå i spidsen for kvalitetssikringen af et system, der understøtter livsvigtige processer på tværs af alle danske sygehusapoteker? Så er stillingen som QA Manager for ApoVision i Region Nordjylland måske din næste store udfordring!

Om ApoVision
ApoVision benyttes af alle sygehusapotekerne i Danmark til at understøtte forretningsprocesserne omkring indkøb, salg, økonomi, lager og logistik. ApoVision ejes af regionerne i fællesskab og med Region Nordjylland som systemforvaltende region.

Den fællesregionale forvaltning i Region Nordjylland har ansvaret for specifikation, udvikling og test af den fælles løsning, og de 5 regioner har ansvaret for installation, test og drift af eget selvstændigt produktionsmiljø. ApoVision i drift (ApoVisionNAV) er bygget på en Microsoft Dynamics NAV platform med fælles kernefunktionalitet og lokale tilpasninger for hver region.

ApoVision skal opgraderes til Microsoft Business Central (ApoVisionBC). Der er etableret et fællesregionalt projekt og der arbejdes sideløbende på forvaltningen af ApoVisionNAV og på projektet ApoVisionBC i ApoVision teamet.

Sygehusapotekernes forretningsprocesser er underlagt en række regulatoriske krav og lovgivning vedr. fremstilling og distribution af medicin. Da ApoVision indgår i processerne, er der krav om, at systemet driftes og udvikles i henhold til en kvalitetstyret proces og at systemet valideres efter europæisk lovgivning for god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP).

Som systemforvaltende region har Region Nordjylland eget kvalitetsstyringssystem og er ansvarlig for at definere og opretholde kvalitetssikring i henhold til bl.a. GAMP5-retningslinjer.

Om stillingen
Som QA Manager får du kvalitetsansvar for ApoVisionNAV og ApoVisionBC. Her får du en central rolle og mulighed for at påvirke hele værdikæden, fra udvikling til levering. Vi leder efter en engageret kollega med ledelseskompetencer, der drives af at skabe struktur, forbedre arbejdsgange og motivere sit team mod fælles mål. Du kommer til at være en del af det samlede Apovision team, på tværs af forvaltning og projekt og vil skulle samarbejde med kollegaerne på tværs af områderne, hvor det er vigtigt at du kan træffe beslutningerne og sætte niveauet på QA med fokus på at sikre kvaliteten, men også med fokus på leverancer.

Din opgave er at sikre at både forvaltningens og projektets kvalitetsstyringssystem opbygges og kvalitetssikres iht. gældende lovkrav samt vi som leverandør efterlever kvalitetsaftalen med sygehusapotekerne.

Du får i det daglige et tæt samarbejde med FSA (Fælles Systemansvarlig) i forvaltningen og Vicekontorchefen for området, som du også refererer til. Under projektperioden vil du også have et samarbejde med projektlederen af opgraderingsprojektet.
Din rolle er på det faglige og du sikrer den faglige ledelse af QA, mens personaleledelsen varetages af vicekontorchefen.

Dine ansvarsområder:

  • Sikring af kvalitet: Opbygge og vedligeholde kvalitetsprocedurer og -instruktioner i kvalitetsstyringssystemet og sikre at anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet sker i overensstemmelse med procedurer og instruktioner. Også at vurderer ændringer i lovgivningskrav, der kan påvirke ApoVision og implementere dette i kvalitetssikringssystemet
  • Procesforbedring: Identificerer områder for forbedring og initiere nødvendige opdateringer af kvalitetsstyringssystemet
  • Faglig ledelse og udvikling: Sikre faglig ledelse af 3 dedikeret QA-specialister og understøtte specialisternes faglige udvikling og motivation mod fælles mål
  • Innovation og teknologi: implementere og validere understøttende IT-værktøjer, bl.a. dokumenthåndteringssystem
  • Aktiv deltagelse i det tværregionale samarbejde med regionale QA-specialister samt QA-styregruppen gennem formanden herfor

Om dig
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring fra medicinalindustrien, sygehusapotek eller medicinsk udstyr med fokus på kvalitetsstyring af software
  • Indgående erfaring med kvalitetsstyring, f.eks. GAMP5/GxP/ISO 13485
  • Indgående kendskab til lovgivningskrav og gerne erfaring med validering af IT-systemer
  • Erfaring med teamledelse / projektledelse og er komfortabel med at træffe svære beslutninger

Derudover, at du er:

  • Lyttende og orienterer dig mod dialog og samarbejde
  • En stærk formidler, der inspirerer og motiverer andre i et stærkt samarbejde
  • Proaktiv og har en resultatorienteret tilgang til problemløsning

Vil du være med til at gøre en forskel?
Her får du chancen for at påvirke sundhedssektoren i Danmark gennem dit arbejde. Hvis du har mod på at løfte kvalitetsansvaret for ApoVision og arbejde tæt sammen med et dygtigt team, glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV senest den 15. januar 2025.

Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 21. januar.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Helen Houmøller Rasmussen på 4118 1529 eller QA-specialist Susan Larsen på 2491 4629.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fast stilling på fuld tid.

Tiltrædelse: 1. marts eller hurtigst muligt herefter.

Arbejdssted: Regionshuset i Aalborg – bemærk, at Region Nordjyllands matrikler er røgfrie.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning

Om Digitalisering og IT i Region Nordjylland
Digitalisering og IT i Region Nordjylland har mere end 270 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er tilknyttet kontoret National og Tværsektoriel IT, som er en del af Digitalisering og IT. Du kan læse mere om Region Nordjylland på www.rn.dk.

ApoVision-teamet består af 12 medarbejdere, med følgende roller: QA-specialist, Test- og Release Manager, Teknisk specialist, Forretningsspecialist og Systemforvalter. Der er fokus på samarbejde i teamet og på tværs af de enkelte roller.

Rummelighed og humor er nøgleord for os.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os? Så læs med her, hvor nogle af vores medarbejder fortæller om deres job og arbejdsplads: Portrætter af digitaliseringsmedarbejdere (rn.dk).

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2714938//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.