Afdelingsleder Løn og Personale
Viborg Kommune
Ansættelsessted
Løn og Personale
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Tiltrædelse
01.03.2025
Ansøgningsfrist
13.01.2025
Opret ansøgning
Vil du stå i spidsen for udviklingen og driften af Viborg Kommunes løn- og personaleadministration? Vi søger en engageret og visionær afdelingsleder til Løn og Personale, som vil være med til at sætte retning for fremtidens løn- og personale administration og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.
Her får du mulighed for at gøre en forskel i en moderne og værdibaseret organisation.
Om jobbet
Som afdelingsleder får du en central rolle i Personale og Organisation med ansvar for en bred portefølje, herunder personalejura, lønadministration og business intelligence. Du bliver en del af en dedikeret ledergruppe og arbejder tæt sammen med stabene, decentrale ledere og MED-systemet. Jobbet giver dig mulighed for at udvikle og implementere digitale løsninger, optimere arbejdsprocesser og drive strategiske forandringsprojekter, alt sammen i en positiv og samarbejdsorienteret kultur.
Om dig
Du har erfaring med lønadministration, overenskomster og digitale løsninger. Du trives med at skabe relationer på tværs af organisationen, og kan omsætte organisationens behov til den ønskede udvikling. Du formår at kombinere synlig personaleledelse med strategisk overblik, og med din tillidsfulde og pragmatiske ledelsesstil kan du både udvikle afdelingens opgaver og støtte medarbejderne i deres daglige arbejde.
Om os
Løn og Personale er en del af Personale og Organisation under Beskæftigelse, Økonomi og Personale. Afdelingen består af 16 dygtige medarbejdere og har base på Viborg Rådhus, en af landets mest moderne arbejdspladser. Vi lægger vægt på samarbejde, udvikling og en positiv arbejdsplads, hvor ledelsen spiller en central rolle i at skabe værdi og sammenhæng for borgerne.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation. Vi bygger vores ledelse på værdierne Mangfoldighed, Ordentlighed og Dygtighed, som skaber et stærkt fundament for samarbejde og udvikling. Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale understøtter en helhedsorienteret tilgang til ledelse og sætter borgernes behov i centrum.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Samtaler
Første samtalerunde finder sted den 23. januar 2025, og anden samtalerunde afholdes den 28. januar 2025. People Tools assisterer i rekrutteringen og kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil.
Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den fulde job- og kompetenceprofil. Du kan også finde flere oplysninger om Viborg Kommune på viborg.dk. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Hanne Jansfort, Chef for Personale og Organisation på tlf. 93 59 80 45 fra d. 30. december.
Kontakt
Hanne Jansfort
93 59 80 45
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: