Get latest jobs before others

En stilling som ledende overlæge for Idrætskirurgisk Sektion på Bispebjerg Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling er ledig til besættelse pr. 1. marts 2

Region Hovedstaden



Vi søger en energisk og ambitiøs ledende overlæge, som ønsker at lede og videreudvikle sektionen, som er bredt anerkendt på højeste internationale niveau, ikke mindst for sine højt specialiserede funktioner. Du vil have både det strategiske, faglige, logistiske, personale- og uddannelsesmæssige ansvar for sektionen, naturligvis med tillidsfuldt samarbejde med sektionens professor og opbakning fra afdelingsledelsen, samt afdelingens øvrige 5 sektionsledende overlæger og 6 oversygeplejersker. Disse modtager ugentligt deres sektions kvalitetsdata efter eget valg udover tal for overholdelsen af patientrettighedernes ventetider, ligesom der er ansat en vagtplanlægger dækkende alle afdelingens læger ud fra de ledende overlægers økonomiske fremmødeprofiler og faglige rammesætning.

Du skal som kliniker beherske de vigtigste idrætskirurgiske indgreb på overlægeniveau og have godt kendskab til, men ikke nødvendigvis selv beherske, de højt specialiseret funktioner indenfor fagområdet. Dertil forventes du at have flair for skabelsen af optimale patientforløb, for drift og prioritering af ressourcer, for gode forskningsvilkår, for samarbejde og for at skabe den gode stemning omkring dig.

Stillingen er vagtfri.

Idrætskirurgisk sektion
Idrætskirurgisk sektion på Bispebjerg Hospital er landets største inden for idrætskirurgi og idræts-traumatologi. Den har højt specialiseret funktion indenfor idrætskirurgi (multiligamentkirurgi i knæ, menisk- og brusk-transplantation, korsbånds- og bruskkirurgi hos børn samt trochleaplastik), og regional funktion inden for blandt andet hofteartroskopi, revisionskorsbåndskirurgi og revisions bankart. Desuden varetager Idrætskirurgisk sektion artroskopisk behandling i skuldre, thoracoscapulærled, sternoclavikulærled, albuer, knæ- og ankelled, samt åben og skopisk behandling af bindevævsskader.

Idrætskirurgisk sektion består af 11 speciallæger, som tilsammen foretager omkring 1400 idrætskirurgiske indgreb og ca. 8500 ambulante besøg om året. Sektionen fungerer i tæt tværfagligt og forskningsmæssigt samarbejde med bl.a. Institut for Idrætsmedicin, M81, Fysioterapeutisk Afdeling og Radiologisk Afdeling. Sektionen er en af 4 sektioner i Ortopædkirurgisk Afdeling og har egne konferencer, separat uddannelsesprogram og egne ambulatorie- og sekretariatsfunktioner. Sektionen er en del af IOC Research Center Copenhagen og har de senere år opstartet markante forskningsstudier nationalt og internationalt med tilknytning af en professor, flere phd-studerende, projekt-sygeplejerske og en række yngre læger.

Afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 2 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, 3 operationsgange og 3 ambulatorier. Der er ca. 300 ansatte, herunder 85 læger.

Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædisk elektiv funktion inden for alloplastikkirurgi, fodkirurgi, idrætskirurgi og idrætsmedicin og traumekirurgi, som nu har hver sin sektionsleder med ansvar for det fulde patientforløb fra henvisning til ambulatoriebesøg, indlæggelse og operation, samt postoperativt forløb.

Der er en ambition om årligt 35000 ambulante besøg og 6000 operationer på afdelingen. Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 6 tilknyttede professorater samt et varierende antal Ph.d.-stillinger. Afdelingen publicerer nu normalt godt 100 artikler årligt, hvilket normalt er det højeste eller næsthøjeste antal blandt de ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark.

Afdelingsledelsen lægger vægt på en involverende og motiverende ledelsesstil. Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt samarbejde og faglig stolthed. Se mere på vores intra- og internetside.

Hospitalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for ledende overlæger.

Ansøgning
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest tirsdag den 14. januar 2025. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale, hvor der blandt andet forventes fremlæggelse af tanker omkring ledelse af sektionen, samt hvordan man ser, at idrætskirurgien, som fag, kan udvikle sig de kommende år. Der planlægges samtaler tirsdag den 28 januar 2025 før kl. 12:00.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Henrik Palm på telefon 38 63 51 10.

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2715010//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.