Speciallæge i psykiatri søges til Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre, Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Bliv en del af et velfungerende ambulatorium med højt fagligt niveau og fokus på trivsel.
Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre ved Psykiatrisk Center Ballerup er en ambulant funktion med mulighed for udekørende besøg. Vi behandler patienter på 70 år og derover, med psykiske lidelser af moderat-svær grad og behov for tværfagligt forløb, samt patienter med demens med svære adfærdsforstyrrelser.
Psykiatrisk Ambulatorium for Ældre tilbyder medicinsk behandling, støttende samtaler, gruppebehandling og vedligeholdelses ECT. Vi er i gang med implementering af F-ACT model til ældrepsykiatriske patienter, som bl.a. giver mulighed for
- Styrkede, mere ensartede og effektive patientforløb på tværs af regionen
- Fleksible patientforløb med mulighed for op-og nedskalering af behandlingen ved behov og heraf bedre forebyggelse af indlæggelser
- Tættere sparring om patientforløb ved deling af patienter
- Bedret arbejdsmiljø gennem mere fællesskab om komplekse patientforløb.
Ambulatoriet består af en afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske, læger, sygeplejersker, og sekretærer.
Hverdag og ansvarsområder
Du bliver ansvarlig for udredning og behandling i et team med ca.90-100 patienter, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.
Det kliniske, lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af indledende vurderinger, udfærdigelse af behandlingsplaner samt medicinsk behandling.
Vi har et tæt samarbejde med Hukommelsesklinik på Herlev Hospital.
Afhængigt af anciennitet og kvalifikationer kan stillingen besættes som overlæge eller afdelingslæge.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du får et spændende arbejde i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit. Vi prioriterer et højt fagligt niveau, et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed. Vi prioriterer kerneopgaven højt, og lægger vægt på struktur og tid til opgaven.
Dertil får du hos os:
- Gode udviklingsmuligheder. Du får et ansvarsfuldt og faglig udviklende job med klarhed over din rolle. Du har mulighed for at få ekspertkompetencer indenfor et vigtigt subspeciale. Der er supervision i den tværfaglige behandlergruppe samt individuel/monofaglig supervision efter behov.
- Dygtige og engagerede kollegaer. Du indgår i tæt tværfagligt samarbejde. Vi er en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og trivsel
- Stort fagligt miljø. Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup med sine ca. 750 medarbejdere, herunder over 40 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende læger. Vi har flere specialfunktioner, blandt andet behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge og PTSD, og aktive forskningsmiljøer indenfor disse områder. Der er netop oprettet et professorat på centeret.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i psykiatri med interesse for ældrepsykiatri. Bred klinisk erfaring er en fordel. Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Speciallæger har SIF vagt med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front” som superviserer yngre læger i akutmodtagelsen) eller bagvagt 1-2 gange om måneden.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger eller overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan fås hos afsnitsledende overlæge Magda Ribeiro, tlf. 38645044, mail: [email protected] eller cheflæge Jens Drachmann Bukh på 22622813.
Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer samt andre relevante dokumenter sendes via linket på siden senest d. 17.01.2025.
Bedømmelse vil ske på baggrund af oplysninger om kompetencer indenfor hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: