Ny kollega med flair for regnskaber og interesse for forsyning
Forsyningstilsynet
Har du en god talforståelse og evnen til at læse et regnskab? Kan du analysere en problemstilling og skære en sag til? Trives du med at arbejde på tværs af fagligheder? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks uafhængige tilsynsmyndighed - Forsyningstilsynet.
Vi kan tilbyde:
Vi får nye opgaver og derfor behov for nye kolleger til at udbygge tilsynet med fjernvarmesektoren, som styrkes med ny lovgivning over de kommende år. Vi tilbyder dig derfor en plads i Center for Varme, Omkostninger & Leveringsvilkår, der fører tilsyn med fjernvarmesektoren og de mange fjernvarmeselskaber, der findes i Danmark. Det centrale i vores tilsyn handler om, hvordan selskaberne fastsætter deres pris, og vi behandler en række forskellige spørgsmål relateret til selskabernes regnskabsmæssige forhold og aktiviteter.
Du kommer til at arbejde med tilsyn af fjernvarmeselskabernes varmepriser, de omkostninger, som indregnes i varmepriserne og selskabernes finansiering af f.eks. investeringer.
Dine opgaver:
Dine opgaver og dit ansvar tilpasses din profil. Men analyser af priser og omkostninger bliver centralt i din hverdag. Du vil få en bred opgaveportefølje, som bl.a. betyder, at du skal:
- analysere regnskaber og anmeldte priser for at kunne identificere tilsynsemner
- deltage i sagsbehandling af Forsyningstilsynets tilsynssager
- planlægge og udføre dialog med fjernvarmeselskaber under tilsyn
- vurdere om de opkrævede priser er inden for reglerne.
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling inden for et fagområde, der virkelig er i udvikling. Og så er vi gode til at prioritere fleksibilitet, udvikling og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi forventer, at du:
Du har minimum 3 års erfaring, gerne fra en stilling i revision, valuation eller regnskab, og det er et plus, hvis du har erfaring fra energiområdet. Vi forestiller os, at du:
- har en lang videregående uddannelse inden for økonomi, men du kan også være erhvervsjurist eller ingeniør med den rette erfaring på området
- har flair for tal og regneskab
- kan analysere en problemstilling og finde de relevante informationer frem
- har forståelse for selskabskonstruktioner og gerne erhvervsjura og har lyst til at samarbejde med jurister
- har gode formidlingsevner i skrift og tale
- er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
Det vigtigste er dine faglige kvalifkationer og nysgerrighed i forhold til at arbejde inden for energiområdet. Vi sørger for din oplæring gennem vores onboarding-program, hvor din egen faglighed suppleres med viden om hele energiområdet.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde
I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en gratis medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.
Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.
Du kan læse mere om vores arbejde på og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboarding-program, samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Henriette Bytoft Flügge på [email protected] telefon 4171 4317 eller Ina Hammershaimb på [email protected], telefon 4171 0029.
Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.
Ansøgningsfrist: 16. januar.
Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller chef/specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.
Afdeling:
Lokation: Forsyningstilsynet, Torvegade 10, 3300 Frederiksværk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: