Get latest jobs before others

Juridisk HR-partner med drive til Miljø- og Ligestillingsministeriets departement

Miljøministeriet



Brænder du for at kombinere dine juridiske kompetencer med rollen som HR-partner? Er du en stærk rådgiver, der trives med mange bolde i luften og ledelsesbetjening direkte til departementets chefer? Så grib muligheden for en alsidig og spændende stilling i et stærkt fagligt miljø som juridisk HR-partner.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Som juridisk HR-partner får du en bred og varieret opgaveportefølje. Du skal ambitiøst bidrage til, at departementets HR understøtter direktionen og departementets ledelsesgruppe samt leverer HR af høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. kunne omfatte håndtering af personalejuridisk rådgivning i bred forstand, herunder håndtering af personale- og tjenestemandssager og ansættelses-, forvaltnings- og persondataretlige spørgsmål samt særskilt vederlag for varetagelse af hverv i kollegiale organer mv.

Som HR-partner kender du huset, og du varetager også rekrutteringer inkl. lønforhandling, internationale stillinger og opfølgning på sygefravær. Du bidrager til udarbejdelse og evt. forhandling af aftaler, politikker, vejledninger og retningslinjer inden for det personalejuridiske område. Ligesom du står for rådgivning, processtyring og implementering ved organisations- og personaletilpasninger, samt beslutningsoplæg til direktion og ledelse.

Sammensætningen af din opgaveportefølje vil afhænge af din baggrund, kompetencer og interesse set i lyset af kontorets samlede opgavevaretagelse.

Vi lægger vægt på sparring og samarbejde for at opnå de bedst mulige resultater. Du vil derfor løse dine opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger i kontoret, i organisationen, og i Miljø- og Ligestillingsministeriets Personaleadministration, som varetager de personaleadministrative opgaver, men også ift. vores samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg og HR i vores styrelse i forbindelse med udvalgte tværgående projekter.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, der vægter engagement og holdånd i et uformelt arbejdsmiljø højt.

Hvem er du?
Du er uddannet jurist. Vi ser gerne, at du har erfaring som HR-partner og med personalejuridisk rådgivning og beslutningsoplæg. Det er en fordel, hvis du har erfaring som fuldmægtig, evt. specialkonsulent med at arbejde i centraladministrationen og har kendskab til aftaler og overenskomster på det statslige område.

Derudover kan du se dig selv i følgende:

  • Højt fagligt niveau. Du er ambitiøs med dit arbejde, ha høj faglig integritet med et godt juridisk judgement og kan tænke hele vejen rundt om opgaven. Du arbejder struktureret, effektivt og har en naturlig faglig autoritet og kapacitet. Du ønsker og kan bidrage aktivt til en bred pallette af HR- opgaver.
  • God politisk forståelse. Du har god forståelse for og dømmekraft i forhold til at arbejde i et departement tæt på de politiske beslutninger.
  • Dygtig formidler. Du skriver korte og præcise beslutningsoplæg og er god til formidling både mundtligt og skriftligt.
  • Procesorienteret og alsidig. Du har overblik over dine arbejdsopgaver, får hurtigt kendskab til arbejdsgange- og processer, og du er god til at sætte dig ind i nye områder. Du sikrer selvstændigt fremdrift og overholder deadlines og trives med kompleksitet og at have mange bolde i luften på samme tid.
  • Relationsskabende. Du får energi af at kommunikere og samarbejde med mennesker på alle niveauer i organisationen og evner at opbygge gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
  • Fleksibel. Du opererer fleksibelt og driftssikkert i en hverdag, hvor det til tider går stærkt og med korte deadlines. Du er tilpas med, at dit arbejde både foregår bag skrivebordet, men også har en udadvendt side i dialogen med chefer og medarbejdere.

Derudover er du en god kollega, der gerne vil være med på holdet i et kontor med godt kollegaskab. Du har lyst og overskud til at hjælpe med, at vi sammen løfter vores fælles opgave, og du bidrager til godt humør i samarbejdet.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et kontor, hvor vi er ansvarlige for HR i departementet og for koncernstyring og -udvikling på udvalgte HR-områder i koncernen. Opgaverne i kontoret spænder vidt fra strategisk organisations- og HR-udvikling til rekruttering, personalejuridisk rådgivning og vejledning om personalemæssige forhold. Vi arbejder tæt sammen på tværs af opgaver og på tværs af fagligheder med den fællesnævner, at vi er dedikerede til at finde løsninger i fællesskab.

I Miljø- og Ligestillingsministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Vi arbejder for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer, så alle har reelt lige rettigheder og muligheder for at udfolde sig og deltage i samfundet.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Sparring, samarbejde og engagement er nøgleord. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. marts 2025.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tina Rose Schou på
tlf. 23 41 93 37 eller teamleder Christine Sønderskov Nielsen på tlf. 23 61 59 30.

Du kan læse mere om karriere som jurist i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest tirsdag den 14. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3-4. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Miljøministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2715310//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.