Get latest jobs before others

Er du skarp til tal, struktureret og har øje for detaljer? Vil du være med til at sikre korrekt og effektiv fakturering i en virksomhed, der er førend

British Car Import A/S



Ansøg

Er du skarp til tal, struktureret og har øje for detaljer? Vil du være med til at sikre korrekt og effektiv fakturering i en virksomhed, der er førende inden for bilbranchen? Så søger Bayern AutoGroup Århus nu en eftermarkedsassistent til et nyoprettet faktureringsteam.

Som eftermarkedsassistent i faktureringsteamet bliver du en del af et dedikeret team, der sikrer og udfører korrekt fakturering af værkstedsarbejde for alle Bayern AutoGroups mekaniske værksteder. Dit arbejde vil være afgørende for, at vores kunder modtager professionel service og præcise opgørelser.

Du vil få en central rolle i opbygningen af teamet og arbejde tæt sammen med eftermarkedschefer, garantiansvarlige og teknikere for at optimere vores faktureringsprocesser.

Dine primære opgaver bliver:

  • Gennemgang og kontrol af værkstedsordrer
  • Fakturering til kunder
  • Sikre overholdelse af interne retningslinjer og lovgivning inden for fakturering
  • Samarbejde med værksteds- og eftermarkedsafdelinger for at afklare og løse faktureringsrelaterede spørgsmål
  • Bidrage til udvikling og implementering af processer i det nyoprettede faktureringsteam.

Din profil
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har brancheerfaring fra lignende stilling, eller har en baggrund som tekniker eller indskriver på et værksted. Du har erfaring med fakturering, regnskab, administrative opgaver og du har flair for IT-systemer. Erfaring med faktureringsprogrammer og ERP-systemer er en fordel. Da stillingen har en stor kontaktflade i og udenfor organisationen, er du flydende på dansk og gerne med grundlæggende engelsk kundskaber.

Du er en stærk teamplayer der trives i et samarbejdsorienteret miljø, samtidig med at du gerne tager teten selvstændigt og ansvarsbevidst. Du er struktureret, detaljeorienteret og sætter en ære i at levere en korrekt faktura til kunden. Skulle der være sneget sig en fejl ind, så griber du gerne knoglen og løser det med kunden, leasingselskab, kolleger med mere.

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i forretningen i Århus, hvor du vil blive en del af et bilhus med godt internt samarbejde, og hvor dygtige og engagerede kolleger ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
  • Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere.

VIL DU VIDE MERE?
Lyder stillingen som noget for dig, og kan du se dig selv i rollen som eftermarkedsassistent i faktureringsteamet hos Nic. Christiansen Gruppen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Simon Jensen på telefon 42141121 eller e-mail [email protected].

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at British Car Import A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


British Car Import A/S

Korsvej 1, 6000 Kolding

Britiske biler har været en del af Nic. Christiansen Gruppens DNA i mere end 25 år. British Car Import blev stiftet tilbage i 1993 i en helt anden tid og med helt andre mærker. I dag er British Car Import stærkere end nogensinde. Og er importør af Jaguar og Land Rover i Danmark, Sverige og Norge.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2715352//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.