Sygeplejerske søges til Lundtoft Rehabilitering
Vejen Kommune
Lundtoft Rehabiliteringsafsnit søger lige nu en sygeplejerske i fast dagvagt. Så er du sygeplejerske så læs med her!
Stillingen er på 35-37 timer/uge, timerne ligger mellem klokken 7.00 og 17.00, hvor du som udgangspunkt ikke skal arbejde i aftenvagt og weekend.
Vi er et forholdsvist nyt rehabiliteringsafsnit tilknyttet Lundtoft Plejecenter, som åbnede i foråret 2021 og med plads til 10 borgere.
Vores borgere har multikomplekse problemstillinger, hvor det kræver at man som sygeplejerske kan jonglere mellem flere diagnoser, rehabilitering og palliation, monitorere og stabilisere, være tæt i det tværfaglige team, have helikopterblikket og være koordinerende.
På Lundtoft Rehabilitering, tager vi så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker, livshistorie, mestringsevne og formår at skabe sammenhæng og synergi for både borgere, pårørende og medarbejdere. Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang, hvor alle faggrupper har fokus på borgerens konkrete mål. Vi arbejder i et tværfagligt team med social- og sundhedspersonale, sygeplejerske og terapeuter, der alle dagligt er en del af borgerens forløb på centeret. Vi stræber efter at understøtte borgeren i et sådant omfang, at de hurtigst muligt indfrier deres mål og kan vende tilbage til egen bolig, til en hverdag, hvor de oplever mindst mulig afhængighed af kommunen.
De borgere, der bevilliges ophold på Lundtoft Rehabilitering, er borgere med potentiale for rehabilitering, dog har vi også borgere, der tilbydes vurderingsophold, palliationsophold, samt borgere som har behov for et tæt plejemiljø indtil de kan tilbydes en permanent plejebolig.
Som sygeplejerske ved os, skal man derfor være indstillet på en bred målgruppe af borgere og på en hverdag, hvor der ofte er mange bolde i luften.
Vi søger en kollega, som:
- Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang i et tværfagligt samarbejde med borger, pårørende og kollegaer.
- Arbejder ud fra en inddragende tilgang i et tværfagligt samarbejde med borger, pårørende og kollegaer.
- Arbejder selvstændigt og tage ansvar i borgerens forløb, samt være i stand til at uddelegere opgaver jf. Vejen Kommunes delegationsaftale.
- Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige samarbejdsrelationer.
- Har overblik og arbejder selvstændigt og struktureret.
- Brænder for sit fag og for at løse opgaverne med en høj grad af faglighed.
- Har gode kommunikative evner
Vi tilbyder en arbejdsplads med;
- Spændende faglige udfordringer med stor mulighed for kompetenceudvikling.
- Engagerede og fagligt kompetente kolleger der yder kollegial omsorg, støtte og sparring.
- Der er god tæt sygeplejefaglig sparring med både primær og akutsygeplejen men også med vores sygeplejekollega som er ansat i den almene del af centret.
Alle medarbejdere arbejder efter Vejen Kommunes definerede ansvars- og kompetence profil.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du får reference til Centerleder Birgitte Læborg.
Har du spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte Faglig koordinator Inge Maria Due på tlf.: 30 17 11 71 eller Centerleder Birgitte Læborg på tlf.: 30 17 13 85.
Tiltrædelse: Snarest mulig eller senest 1. marts 2025
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025
Samtaler: afholdes: 20. januar 2025
Afdeling: Lundtoft
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Magnolievej 28, 6650, Brørup
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: