Sletten i Børnehusene Humlebæk søger pædagogiske teamplayere
Fredensborg Kommune
Har du en legende tilgang og lyst til at vække børnenes nysgerrighed?
Kan du omsætte idéer til handling, har du mod på at prøve noget nyt, og kan du bidrage til det gode arbejdsmiljø?
Er du omsorgsfuld, positiv, rolig og fleksibel?
Så læs videre for vi søger nemlig to pædagoger eller pædagogiske assistenter til:
En fast stilling i Slettens børnehave 37 timer
Et barselsvikariat i Slettens vuggestue med mulighed for forlængelse
Sletten er en integreret institution med særligt fokus på de gode lege- og læringsmiljøer.
Vi tager afsæt i børneperspektivet og børnefællesskabets dynamikker, og vi inddrager børnene i hverdagens rutiner. Vi er imødekommende og aktivt deltagende voksne, og vi er gode til de nærværende samspil med børnene. Vi kan godt lide fagligt modspil og er nysgerrige på hinandens praksis. Som kollegagruppe er vi en god blanding af yngre og ældre, nyuddannede og erfarne kolleger og alt derimellem.
Sletten er en del af Børnehusene Humlebæk, alle huse ligger naturskønt i gåafstand fra Humlebæk station og er certificeret Grønne spirer
Børnehusene Humlebæk har sit eget naturværksted GRO og en økologisk frokostordning for børnene. De sidste to år har vi været del af projekt Verdensomsorg i samarbejde med Ditte Winther-Lindqvist og Anne Maj Nielsen fra DPU og vi afrunder projektet med en stor konference i foråret 2025.
Vi arbejder ud fra et fælles årshjul. I de kommende år arbejder vi med stærke børnefællesskaber, måltidspædagogik og udvikling af vores fysiske legemiljøer ude og inde.
Vi har en engageret forældregruppe og gode muligheder for at tilbyde efteruddannelse.
Vil du vide mere om Sletten og de ledige stillinger, så kontakt daglig leder Sandie Nissen på tlf. 51 68 97 81.
Tiltrædelse snarest muligt.
Børnehusene Humlebæk ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
Ansøg
Frist:
10. januar 2025
Kontaktperson:
Kristina Avenstrup
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Sletten Legeakademi
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: