Get latest jobs before others

Maskinmester til tidsbegrænset stilling i bygningsdriften - Health Bygningsservice, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Til Bygningsservice ved Aarhus Universitet, Faculty of Health søges en maskinmester eller lignende til bygningsdriften med direkte reference til afdelingens driftschef. Arbejdssted i Aarhus og tiltrædelse pr. 1 februar 2025. Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på 1 år med mulighed for forlængelse.

Du bliver en del af en organisation som varetager drift og vedligehold af bygningsmassen ved Health Bygningsservice. Enheden løser en lang række praktiske og tekniske opgaver for forsknings- og uddannelsesenhederne ved universitetet, som groft kan grupperes under begrebet Facility management.

Vores organisation har en indarbejdet en kultur omkring – socialt sammenhold, højt serviceniveau, altid positiv tilgang til opgaverne, samt en høj grad af personlig frihed i dagligdagen. Vi har et åbent arbejdsmiljø med vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte. Alt dette er høj prioritet for os og som vi vil understøtte og fastholde.

Health Bygningsservice ledes af en driftschef, bestående af en team af teknikere, en tværgående stab bestående af en D&V koordinator, projektledere, energi- og teknikleder, og administrative medarbejdere.

Bygningerne omfatter kontor- og undervisningsfaciliteter, laboratorier, klinikker, dyrestalde og mindre industrielle anlæg. De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg og diverse former for gas- og vandbehandlingsanlæg.

Dine arbejdsopgaver
Projektansættelsen vil være koncentreret omkring implementering af Dalux FM på en nyrenoveret idriftsat laboratoriebygning. Herunder strukturering og sammenkobling af opgavestyring til organisationens øvrige bygninger - og andre opgaver rettet mod DaluxFM.

Det er centralt for rollen, at du har indgående kendskab og forståelse for DaluxFM og gerne bygningsdrift.

Der kan også blive mulighed for at indlægge tekniskprojektarbejde som del af arbejdet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Implementering af Dalux.
  • Medvirke aktivt til at højne udnyttelse af og videreudvikling af afdelingens FM-system (Dalux)
  • Udarbejde og opdatere tjeklister til D&V processer.
  • Understøtte og bidrage til at udarbejde beskrivelser, manualer for de tekniske anlæg til brug og implementering i DALUX assets.

Din person og kompetencer
Grundet projektansættelsen er det meget vigtigt, at du har kompetencer til at indgå i opgaverne og understøtte dette.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har kendskab til Dalux FM, assets, tjeklister, leverandørmodul og har viden om interaktion imellem funktionerne.
  • Kan varetage opsætninger i systemet og oprette nye funktioner.
  • Har indsigt i drift og vedligehold, opgavestyring og serviceintervaller
  • Kan reflektere over indsamlet viden, gennemskue sammenhænge og finde løsningerne sammen med ledelsen og medarbejderne i driftsorganisationen.
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaverne, er grundig og vedholdende.
  • Er struktureret og har evner til at kommunikere på flere niveauer både mundtligt og skriftligt.
  • Taler og skriver engelsk.

Øvrigt
Arbejdssted er Aarhus Universitet, Høegh Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll på telefon 21551283 eller via e-mail [email protected].

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant overenskomst.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Health Byg Drift/

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 9

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2715780//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.