Get latest jobs before others

Afdelingsleder til botilbuddene Pile Alle og Bakkegården pr. 1. marts 2025

Frederiksberg Kommune



Afdelingslederstilling til to unikke botilbud i Frederiksberg kommune
Hvem er vi?
Drømmer du om et lederjob, hvor du kan gøre en forskel for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i samarbejde med dedikerede og hjertevarme medarbejdere?

Pensionatet Bakkegården er et veldrevet botilbud efter § 108 med plads til 14 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Alle har deres egen lejlighed, og opgaven her er at styrke den enkelte til oplevelsen af et godt og meningsfuldt liv. Hjemlighed er en grundlæggende værdi, og vi har stort fokus på det inkluderende fællesskab.

Bofællesskabet Pile Allé er ABL §105. Her er plads til 15 borgere med særlige behov, som får socialpædagogisk støtte efter SEL §85. Borgerne bor fordelt på 5 etager i egen 2-værelses lejlighed med udsigt over Søndermarken og med adgang til fællesfaciliteter. Pile Allé deler lokation og baggård med Bakkegården.

Både på Bakkegården og Pile Allé er der blandt medarbejderne et højt fagligt niveau og et stort engagement, som bidrager til en hverdag med humor og godt kollegaskab. Som afdelingsleder bliver du en nøglespiller i ledelsen af to tilbud, der både værdsætter faglig kvalitet og de små glæder i hverdagen.

I 2025 står Bakkegården overfor en spændende forandring, da vi påbegynder en flytteproces til vores helt nye og moderne botilbud, der forventes at stå klar i januar 2026 på en central lokation på Frederiksberg. Som afdelingsleder får du her en unik mulighed for at bidrage til planlægningen og gennemførelsen af denne proces – og sætte dit præg på fremtidens botilbud.

Hvad skal du lave som afdelingsleder?
Som afdelingsleder er du en vigtig sparringspartner for de to personalegrupper. Du får både ansvar for den interne daglige drift og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen – og ikke mindst den kommende flytteproces af Bakkegården.

Dine primære opgaver:

  • Ledelse og trivsel:
    • Sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed og kollegialt sammenhold.
    • Understøtte medarbejderne i deres faglige og personlige udvikling.
    • Planlægning af tjenestetid og ressource styring.
    • Afholde personalemøder, MUS, ansættelses -og omsorgssamtaler
    • Være brobygger i svære faglige og kollegiale dilemmaer
  • Faglig udvikling:
    • Bidrage til implementeringen af pædagogiske metoder og sikre høj faglig kvalitet i hverdagen.
    • Understøtte medarbejdernes refleksion og vidensdeling med fokus på værktøjer som KRAP og LA2u.
    • Bidrage til udarbejdelse og opfølgning af handleplaner for borgerne.
  • Drift og administration:
    • Støtte tilbudslederen i den daglige drift, herunder dokumentation og økonomi.
    • Sikre overholdelse af lovgivning (SEL og SUL) og kommunens kvalitetsstandarder.
    • Arbejde med dokumentations systemet SENSUM og lønsystemet Silkeborg Data.
  • Borgerkontakt:
    • Deltage i den daglige kontakt med borgerne og sikre en individuelt tilpasset indsats.
    • Være i dialog med pårørende og deltage i pårørendearrangementer.
  • Flytteproces:
    • Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførelse af flytteprocessen til Bakkegårdens nye botilbud i 2025-2026.
    • Sikre at både borgere og medarbejdere oplever en tryg og velorganiseret overgang.

Hvem er du?
Uddannelsesmæssigt:

  • Du er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller har en anden relevant uddannelse og gerne med diplomuddannelse i ledelse.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring fra botilbud eller lignende arbejde med voksne udviklingshæmmede.
  • Har erfaring med ledelse.
  • Har kendskab til pædagogiske værktøjer som KRAP og LA2u.
  • Har erfaring med dokumentations systemet SENSUM og gerne lønsystemet Silkeborg Data.
  • Har en struktureret tilgang til opgaver og evnen til at bevare overblikket – også i pressede situationer.
  • Kender til og har erfaring med arbejdet med FSIII.
  • Brænder for at kombinere faglighed med en omsorgsfuld tilgang til arbejdet.
  • Er fleksibel og træder til med en hjælpende hånd, når situationen kræver det.

Det tilbyder vi:

  • En velfungerende arbejdsplads hvor både borgere og medarbejdere trives.
  • En engageret og positiv medarbejdergruppe, der værdsætter fællesskab og faglig udvikling.
  • En meningsfuld hverdag, hvor du kan gøre en forskel for borgerne og bidrager til et stærkt fagligt miljø.
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling gennem kurser, supervision og sparring.
  • En unik mulighed for at blive en central aktør i vores spændende flytteproces til et nyt og moderne botilbud på Frederiksberg.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i tidsrummet 7-15 med fleksibel arbejdstid.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag d. 19. jan. kl. 23:59. Samtaler afholdes i uge 4. Ansættelse pr. 1. marts eller snarest derefter. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Birkebæk på mobil 28985040

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en helt særlig arbejdsplads – og til at tage del i en spændende fremtid med os.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Pensionatet Bakkegården

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Pile Alle 33, 2000, Frederiksberg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frederiksberg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2716010//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.