Get latest jobs before others

Økonomimedarbejder til projektadministration ved Kunstakademiets Billedkunstskoler

Det Kongelige Danske Kunstakademi



Har du lyst til at arbejde sammen med passionerede mennesker med høj faglighed inden for billedkunst? Er du god til tal og har erfaring med Excel? Kan du endvidere sige ja til, at du er selvstændig, ansvarsfuld og klar på en omskiftelig hverdag? Så er det lige dig, vi søger.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler søger en økonomimedarbejder med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Om Kunstakademiets Billedkunstskoler
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler blev grundlagt i 1754 og er i dag en videregående uddannelses- og kulturinstitution under Kulturministeriet. På uddannelsen er der 167 studerende fordelt på bachelor- og kandidatniveau. Kunsthal Charlottenborg udgør en del af Kunstakademiets Billedkunstskolerne og er et udstillingssted for dansk og international samtidskunst med mere end 90.000 besøgende årligt fra både Danmark og udlandet.
Jobbet giver dig indsigt i en spændende kulturinstitution med en fantastisk beliggenhed på Kongens Nytorv midt i København.

Om stillingen
Som økonomimedarbejder vil du få en afvekslende hverdag med gode mulighed for at sætte dit eget præg på tilrettelæggelsen af opgaverne. Vi garanterer, at du får en grundig oplæring og alt den sparring, du har brug for. Du vil blive ansat i vores Økonomienhed, som består af en økonomichef og en økonomimedarbejder.
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og godt socialt sammenhold. Hos os får du rig mulighed for at udvikle dit faglige potentiale.
Kunstakademiets Billedkunstskoler modtager løbende eksterne tilskudsmidler, og du vil få en få en central funktion, når de eksterne tilskudsmidler skal håndteres i tæt samarbejde med vores undervisere, forskere og øvrige medarbejdere.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for regnskabsmæssig håndtering af tilskudsmidler
  • Løbende sparring med de projektansvarlige for tilskudsmidlerne
  • Udarbejdelse af budget- og regnskabsopfølgninger
  • Udarbejdelse af økonomiske afrapporteringer af tilskudsregnskaber
  • Kontraktudarbejdelse (honoraraftaler) for projektansvarlige
  • Indkøb på vegne af projektansvarlige
  • Rejse- og hotelbestillinger på vegne af projektansvarlige
  • Fakturahåndtering i IndFak
  • Håndtering og hjælp til udarbejdelse af rejse- og udlægsafregninger
  • Deltage i det daglige arbejde med regnskab, herunder fordeling af fakturaer, kontrol af rejse- og udlægsafregninger mv.

Kvalifikationer

For at kunne komme i betragtning til stillingen lægger vi vægt på, at ansøger:

  • gerne har erfaring fra lignende arbejdsopgaver
  • har interesse i at bidrage konstruktivt til opgaveløsningen
  • er god til tal og har interessen eller erfaring for løn, økonomi og regnskab
  • har indgående kendskab til Excel
  • eventuelt har arbejdet med eller har kendskab til de statslige systemer, såsom Navision, IndFak, LDV og meget andet
  • er god til at kommunikere – skriftligt og mundtligt – på dansk og på engelsk
  • evner at samarbejde positivt både internt i institutionen og eksternt
  • har et højt personligt drive og et godt humør
  • tager ansvar for opgaverne og egen læring

Løn og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid på 37 timer er inkl. frokost. Der er mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår vil følge gældende overenskomst, og indplacering afhænger af erfaringer og kvalifikationer. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.
Kunstakademiet ønsker at afspejle det omgivende samfunds mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle andre relevante bilag via knappen ”søg stillingen” senest den 14. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

Yderligere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte økonomichef Berit Storm Frøding på [email protected], tlf. 3374 4608
Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på Kunstakademiet.dk

Afdeling: Kongens Nytorv 1 1050 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Det Kongelige Danske Kunstakademi



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Det Kongelige Danske Kunstakademi

Kongens Nytorv 1, 1050 København K

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en højere læreanstalt, der danner ramme om undervisning, faglig udvikling og forskning inden for hele det billedkunstneriske område.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2716021//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.