Faglig medarbejder til Dansk Erhverv Digital Handel – Vil du gøre en forskel for dansk e-handel?
Dansk Erhverv
Vi søger en ny kollega til vores faglige team, der har fingeren på e-handels-pulsen og brænder for at skabe værdi for Dansk Erhvervs medlemmer.
I Digital Handel arbejder vi for at informere og inspirere vores medlemmer om digital handel. Vi følger udviklingen tæt, sparrer med medlemmer og bidrager med input til analyser.
Resultaterne formidles altid i øjenhøjde – blandt andet gennem netværk, faglige webinarer, ugentlige nyhedsbreve og events som E-handelsprisen og E-handelskonferencen.
Vi er et stærkt team på 10 personer, der arbejder tæt sammen. E-handel udvikler sig konstant, og det går hurtigt – derfor skifter opgavernes karakter løbende, og vi løfter i flok.
Vi søger en faglig kollega, der skal varetage følgende kompetenceområder:
- Logistik: Fra inbound over håndtering til last-mile.
- Online betalinger: Udviklingen inden for priser, vilkår, hæftelser og svindel – samt rådgivning om valg af betalingsløsninger.
- Moms, told og skat: Hjælp til medlemmer med praktisk og strategisk forståelse.
- D2C (Direct to Consumer): Støtte virksomheder, der går direkte til forbrugerne.
Dine daglige opgaver vil blandt andet være:
- Sparring med medlemmer og rådgivning inden for dine kompetenceområder.
- Bidrag til analyser og formidling af resultater i nyhedsbreve og artikler.
- Planlægning og afholdelse af faglige netværk, webinarer og events.
Du vil også samarbejde med kolleger på tværs af Dansk Erhvervs afdelinger og trække på vores stærke stabsfunktioner, som analyse og kommunikation.
Vi forestiller os, at du har:
- Viden om – eller lyst til at lære – e-handel og gerne de nævnte kompetenceområder. Erfaring er en fordel, men ikke et krav.
- Evnen til at arbejde både selvstændigt og som en holdspiller.
- Lyst til at servicere medlemmer i en omskiftelig hverdag med mange sideløbende opgaver.
- Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Vi ser også på din uddannelse, men vægter faglighed, samarbejdsevner og godt humør højest.
Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen) med mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde og rejseaktivitet i ind- og udland.
Du bliver en del af en nytænkende og moderne erhvervsorganisation, hvor vi skaber værdi for vores medlemmer og arbejder for at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i.
Vi tilbyder:
- En spændende og udviklende arbejdsplads med højt humør.
- Et stærkt fællesskab og resultatorienterede, engagerede kolleger.
- Attraktive personalegoder som en god kantineordning, motionsaktiviteter, månedlig fredagsbar, jule- og sommerfester samt meget mere.
Løn og pensionsordning aftales individuelt.
Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” hurtigst muligt og senest den 31. januar 2025.
Afdeling: Børsen 1217 København K
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: