Get latest jobs before others

Socialfaglig adjunkt/lektor til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole



Har du en stærk socialfaglig profil, og har du lyst til at uddanne fremtidens socialrådgivere og bidrage til vidensgrundlaget på børne- og ungeområdet? Så er du måske vores nye kollega.
Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) søger to socialfaglige adjunkter eller lektorer, hvoraf den ene er et barselsvikariat, med viden og erfaring inden for børne- og ungeområdet eller voksen-udsatte området.

Om jobbet
Som adjunkt/lektor på Institut for Socialrådgiveruddannelse bliver du en del af et tværfagligt team sammensat af undervisere funderet i socialt arbejde, jura, psykologi eller samfundsvidenskab. Teamet varetager udviklingen og gennemførelsen af undervisning, vejledning og afholdelse af eksamen som den primære opgave. Institut for Socialrådgiveruddannelse har et velintegreret og omfattende forsknings- og udviklingsmiljø, der har fokus på praksisnære og professionsrettede projekter med relevans for uddannelsen og for praksis.

Som adjunkt/lektor vil du få mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsaktiviteter i forlængelse af KP’s mål om mere praksisnær forskning og forskning, der besvarer udfordringer i praksis. Instituttet har derudover et tæt samarbejde med KP’s afdeling for videreuddannelse inden for områderne ”Social, sundhed og beskæftigelse”, der bl.a. udbyder forskellige diplomuddannelser og rekvirerede forløb på det sociale område. Dine opgaver vil således også kunne ligge i dette regi.

Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for det socialfaglige område, suppleret med en efteruddannelse på diplom-, master-, kandidat eller ph.d.-niveau. Derudover forestiller vi os, at du har:

  • solid praksiserfaring fra det sociale område
  • undervisningserfaring, herunder erfaring med projektvejledning
  • erfaring med forsknings- og udviklingsopgaver eller projektorganiseret arbejde
  • godt kendskab til vidensgrundlaget i socialt arbejde
  • stærke relations- og samarbejdskompetencer og evnen til at mestre et alsidigt arbejdsliv med forskelligartede opgaver.

Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave – at uddanne dygtige socialrådgivere – er stort! Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode og dygtige kolleger og et stærkt og bredt arbejdsfællesskab. Socialrådgiveruddannelsen på KP udbyder tre studieretninger med hver sin toning: den klassiske (i København og på Bornholm), den interkulturelle/internationale (København), samt en samlæst studieretning med særligt fokus på tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats. Den sidste er dog under afvikling i deres nuværende form.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den varige ansættelse som adjunkt eller lektor er med start den 1. marts 2025.

For barselsvikariatet som adjunkt eller lektor er der tale om en ansættelse med start den 1. marts 2025 og frem til og med den 31. januar 2026.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen for begge stillinger.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt i den varige ansættelse, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Helle Rode Johansen på tlf.: +45 51632690​​ fra den 2. januar 2025.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 19-01-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: SOC4

Ansøgningsfrist: 19 January 2025

Placering: Humletorvet 3, 1799 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716216//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.