Get latest jobs before others

Konsulent til projektledelse og kommunikation i GeoDanmark

KL - Kommunernes Landsforening



Kan du skabe forandring gennem projektledelse? Vil du være bindeled til 98 kommuner? Kan du skabe værdi i den kommunale hverdag og sikre kommunalt ejerskab til nye projekter? Så læs med her

Sæt dit aftryk på GeoDanmarks strategi

GeoDanmark er på vej med en helt ny strategi med større fokus på dataanvendelse, samskabelse og udviklingsprojekter blandt andet indenfor klima, infrastruktur og beredskab. Derfor søger vi en konsulent med kompetencer inden for kommunikation, projektledelse og koordinering.

GeoDanmark er et tværoffentligt samarbejde, der skaber geodata til det autoritative danmarkskort. Geodata har betydning for tusindvis af medarbejdere og hundredvis af IT-systemer - på tværs af kommuner, stat og det private erhvervsliv. Geodata er helt centrale data ifm. klimatilpasning, Grøn Trepart og Danmarks store arealomlægning i de kommende årtier.

Vi er på udkig efter en dygtig kollega, der vil være en del af KL’s Center for Klima og Tværkommunalt samarbejde og GeoDanmarks fællessekretariat, som vi i KL varetager sammen med Klimadatastyrelsen.

Hvilke opgaver har vi særligt i tankerne til dig

  • Styrke GeoDanmarks profil og ejerskab i det kommunale landskab
  • Planlægge og afholde kurser, temamøder, workshops og webinarer
  • Lede projekter, der skaber ejerskab og samskabelse i kommunerne
  • Skrive oplæg og udarbejde præsentationer til hjemmeside, nyhedsbreve m.m.
  • Deltage i forberedelse af bestyrelsesmøder, arrangementer, events osv.
  • Bistå og bidrage med administrative opgaver i den kommunale del af GeoDanmark.

Vi tilbyder et strategisk arbejde i et politisk miljø. Du vil få mulighed for at sætte et betydeligt aftryk på den digitale udvikling i kommunerne. Vi har et attraktivt fagligt og socialt kontormiljø med gode netværksmuligheder og kompetenceudvikling. Stillingen er en nyoprettet 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse.

Om dig

Vi er på udkig efter dig, som:

  • Har en relevant kandidatuddannelse
  • Har erfaring med projektledelse og samskabende arbejdsprocesser
  • Kan begå dig både frontstage og backstage – til kurser, webinarer m.m.
  • Har en flydende pen og flair for storytelling
  • Er systematisk, struktureret og god til at skabe overblik ud fra kompliceret stof
  • Har erfaring med vedligehold og udvikling af hjemmesider
  • Er klar til selv at stå for praktiske opgaver fx ved kursustilmeldinger mv
  • Har let ved at samarbejde og evner at skabe tillid og gode relationer
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar i opgaveløsningen og bevare overblikket.

Hvem er vi

Stillingen er organisatorisk placeret i KL´s Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde. Centeret består at ca. 60 medarbejdere, der bl.a. arbejder med fagområderne klima og miljø, planlægning og landdistriktsudvikling, turisme- og erhvervsudvikling, teknik og forsyning, data og digitalisering, kultur og fritid, kommunekontaktråd osv.

Centret har et todelt funktionsfelt, hvor det ene er interessevaretagelse overfor staten, og det andet er implementering i kommunerne. Arbejdsområdet er stort og dynamisk. Centeret beskæftiger sig dels med politikformulering og alliancedannelse og dels med projekter og afholdelse af webinarer, netværk og konferencer.

Vi arbejder i faglige teams, der samarbejder på tværs af centret – i et tæt samarbejde med KL i øvrigt og vores samarbejdspartnere. Du vil referere til teamleder Troels Garde Rasmussen og være en del af Team Data og Digitalisering.

Det praktiske

Ansøgning sendes via formularen senest 12. jan. 2025 kl. 23. Stillingen forventes besat pr. 1. marts 2025. Første runde samtaler forventes afholdt 20.-21. jan. 2025. Anden runde samtaler forventes afholdt 27.-28. jan. 2025.

Der kan blive gennemført test eller case mellem 1. og 2. samtale ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten, med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Mette Hansen, tlf. 51 58 77 71 eller teamleder Troels Garde Rasmussen, tlf. 24 76 11 73.

Afdeling:

Lokation: Klima & Tværkommunalt Samarbejde

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at KL - Kommunernes Landsforening



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


KL - Kommunernes Landsforening

Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716298//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.