Get latest jobs before others

Politisk konsulent til F&P Arbejdsgiver

Forsikring & Pension



Forsikring og Pensionssektoren er en del af dansk velfærd. Vi sikrer tryghed og sikkerhed for danskerne i den nære hverdag og gennem hele livet. Har du lyst til at understøtte vores medlemsvirksomheder i at skabe gode rammevilkår for et bæredygtigt arbejdsliv gennem at arbejde med arbejdsmiljø og uddannelsespolitik? Og har du mod på at samarbejde med andre organisationer, fagforbund og myndigheder for at sikre forsikrings- og pensionsbranchen de bedste rammevilkår og muligheder for at udvikle sig? Så har F&P Arbejdsgiver jobbet til dig.

Du kommer til at indgå i et team med forskellige faglige kompetencer, som vægter kvalitet og faglig sparring højt. Vi arbejder både med konkret rådgivning og udvikling af rammer for vores medlemmer med henblik på at sikre branchen de bedste rammevilkår for at drive virksomhed. Det gælder også på arbejdsmiljø – og uddannelsesområdet, hvor vi har mange berøringsflader til myndigheder, faglige udvalg og andre organisationer. Du vil i arbejdet få gode muligheder for at arbejde selvstændigt og præge de dagsordener, du får ansvaret for.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • have tæt kontakt til og samarbejde med vores medlemmer, så du arbejder ud fra medlemmernes udfordringer og behov
  • drive en række politiske dagsordener relateret til arbejdsmiljø og uddannelse,
  • udvikle og fastholde politiske relationer blandt interessenter
  • fastlægge og udvikle branchens uddannelsespolitiske interesser i forbindelse med regeringens reformudspil, herunder i samarbejde med de øvrige interesseorganisationer i finanssektoren
  • varetage branchens interesser i faglige udvalg, råd og nævn, herunder deltage i partssamarbejde i den finansielle sektor, f.eks. i branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA Finans)
  • formidle viden om trivsel og arbejdsmiljøregler til branchen i nyhedsbreve og sociale medier
  • skrive høringssvar og analyser
  • planlægge og afholde medlemsarrangementer, netværk og webinarer i samarbejde med repræsentanter for medlemmerne og eksterne konsulenter

Din profil er, at du

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse og nogle års erfaring fra en interesseorganisation, myndigheder eller lignende
  • har indsigt i reglerne om arbejdsmiljø og/eller uddannelsespolitik og har mod på at sætte dig ind i de områder, du ikke har indsigt i
  • har erfaring med politisk interessevaretagelse og den politiske proces nationalt og på EU-niveau
  • er god til at kommunikere og kan formidle komplekse problemstillinger i klart og tydeligt sprog, når du indgår i dialog med interessenter og medlemmer
  • er god til at samarbejde og har gennemslagskraft og gerne erfaring med at drive udvalg og netværk med interessenter, der har forskellige baggrunde og holdninger.
  • trives med flere forskellige typer opgaver, hvor du kan sætte dit eget præg på opgavevaretagelsen.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Foruden en masse spændende og udviklende opgaver, kan du forvente at få en 37 timers arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Om os
I F&P – branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension - arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer, rådgive om ansættelsesforhold og arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.

Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 160 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.

Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk

Sådan ansøger du
Er stillingen noget for dig, så send os en ansøgning, CV og eksamensbeviser senest den 15. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Sanne Claudius Stadil på mobil 2060 6971 fra den 6. januar og frem.

Afdeling: F&P

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Philip Heymans Allé 1, 2900, Hellerup, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsikring & Pension



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for. Det handler i bund og grund om tryghed. Fx er de fleste danskere forsikret mod ulykke, brand og tyveri, og 2,3 millioner danskere supplerer det offentlige sundhedstilbud med en sundhedsforsikring.

Workplace has right now 60 employees with higher educational background. In last periode they hired 10 candidates and 3 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2716354//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.