Pædagogisk medarbejder søges til afløsningsopgave i Løgumkloster
Marselisborg
Social & Familie - Carelink Gruppen søger en dygtig medarbejder med bred erfaring inden for det specialiserede børneområde, og som har mulighed for at starte i januar 2025.
Arbejdstiden er:
- 1 afløsningsvagt pr. uge kl. 14-17 enten tirsdag eller torsdag (kan skifte fra uge til uge).
- 1 døgnvagt pr. måned fra lørdag til søndag (sovende nattevagt)
Beskrivelse af barnet:
- 4årige pige med psykomotorisk retardering og autistiske træk.
- Pigen har behov for 1:1 støtte, herunder pleje, omsorg, aktivering og stimulering.
- Hun har intet sprog og kan ikke selv give udtryk for sult og tørst.
- Hun kan til tider opleves udadreagerende, hvor hun bider og kradser samt reagerer med skrig.
- Derudover kan hun ikke konsekvensberegne og kan fx klatre op på borde.
- Pigen har behov for meget nærkontakt, herunder bl.a. kram og tryk-massage.
- Der arbejdes med TTT, og hun forstår aktuelt enkelte tegn.
Vi søger en medarbejder, som har følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Kan være med til at skabe tryghed og kontinuitet for barnet og familien.
- Er robust og fagligt velfunderet – gerne med erfaring i at arbejde ud fra autismepædagogiske tilgange.
- Kan håndtere eventuelle situationer med impulsiv og udadreagerende adfærd, herunder anvende teknikker som low arousal.
- Har en professionel tilgang til- og respekt for barnet og dennes familie.
- Besidder en positiv energi og indstilling til livet.
- Kan arbejde selvstændigt, bevare roen og handle, når der er behov.
- Udviser fleksibilitet og stabilitet
Hvem er vi?
Carelink Gruppen er Danmarks største Velfærdskoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder, herunder ydelser inden for familiebehandling, støttet og overvåget samvær, aflastning i og udenfor hjemmet, spiseforstyrrelser, selvskade og ufrivilligt skolefravær, samt sundhedsfaglige indsatser for børn og unge i eget hjem.
Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i en aktiv forankring i vores arbejde med børn, unge og deres familier, hvor grundstenene er motivation og høj faglighed i et nært relations arbejde. Det betyder, at vi arbejder værdibaseret med det enkelte barn, unge og/eller familie, så de oplever sig set, hørt og anerkendt.
Det tilbyder vi:
- En arbejdsplads, hvor vi vægter høj faglighed, vidensdeling og gensidig kvalificeret sparring.
- Faglige udfordringer og relevant kompetenceudvikling.
- Kollegaer med et højt fagligt niveau, stort engagement og lyst til at udvikle sig.
- En virksomhed i konstant udvikling.
Hvis det lyder som noget for dig, bedes du hurtigst muligt sende dit CV og et par ord om dig selv til mailadressen: [email protected]. Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Social & Familie i åbningstiden alle hverdage kl. 08.00-15.30.
Der afholdes løbende samtaler fra uge 2, 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: