Psykologer i deltidsstillinger søges til Sundhedsenheden, Kriminalforsorgen Øst
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave? Brænder du for faglig diversitet og udvikling? Så er du måske en af de psykologer, vi søger til Sundhedsenheden i Kriminalforsorgen område Øst.
Vi søger specialpsykolog / specialist i psykopatologi/ psykolog med tilsvarende erfaring
Du vil varetage en vifte af opgaver, herunder psykopatologisk diagnostik og terapeutiske samtaler. Stillingen indebærer både akutte vurderinger og udredninger i Kriminalforsorgen Øst´s fængsler og arrester.
Vi tilbyder:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med varierede faglige udfordringer
- En hverdag med meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for indsatte og deres mentale sundhed
- Et trygt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på trivsel og
- Tværfagligt samarbejde med områdets øvrige psykologer og psykiater
- Mulighed for faglig sparring og udvikling i et stærkt tværfagligt miljø
- Fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af dine opgaver.
Dine opgaver vil omfatte:
- Psykopatologisk diagnostisk udredning
- Akutte psykologiske vurderinger og opfølgning på patientforløb.
- Tilrettelæggelse og koordinering af udrednings- og behandlingsforløb
- Samtaleforløb med indsatte, ofte med fokus på krisehåndtering, stress og resocialisering
- Tilrettelæggelse af selvstændige behandlingsforløb og videokonsultationer på tværs af matrikler
- Tilbyde faglig sparring med den sundhedsfaglige ledelse og personalegruppe.
Kvalifikationer:
- Uddannet cand.psych. med autorisation og specialistuddannelse som specialpsykolog eller i psykopatologi.
- Uddannet cand.psych. med anden relevant specialist uddannelse og bred erfaring inden for de nævnte kompetencer.
For begge stillinger gælder:
- Det er ønskeligt med erfaring fra retspsykiatri, psykiatrisk skadestue eller akut psykiatri
- At kandidaten har kørekort
- At der afvikles både fysiske og virtuelle konsultationer
- At du kan og trives med at arbejde selvstændigt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger i udgangspunktet to deltidsansatte. Stillingerne vil være på 2 – 4 dage om ugen:
Stilling 1:
Arbejdssted Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 Kbh. SV - 3 - 4 dage om ugen. Lejlighedsvis udkørende funktion.
Stilling 1 er til besættelse 1. april 2025. Besættelse tidligere kan aftales.
Stilling 2:
Arbejdsstedets base er i Nordsjælland på Horserød Fængsel, Esrumvej 367, 3000 Helsingør, med udkørende funktion til de omliggende matrikler (Helsingør, Hillerød og Frederikssund Arrest samt Udlændingecenter Ellebæk) - 2-3 dage om ugen.
Stilling 2 er til besættelse snarest muligt.
Begge:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er senest den 19. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler løbende samt den 21. og 23. januar 2025.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Ved spørgsmål kan du kontakte Overlæge Ditte Andersen Skovdal på telefon 7255 5331 eller mail [email protected].
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Afdeling:
Lokation: Områdekontor Øst
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: