Get latest jobs before others

Konsulent med fokus på SPS

IST



Søg jobbet

Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible og cloudbaserede it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.

Vi er Skandinaviens førende EdTech virksomhed og har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vi har ca. 450 ansatte fordelt på 9 kontorer i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark.

Vi søger en konsulent til SPS Flow med tilknytning til et af vores to kontorer i Ringe eller i Roskilde. Er det dig?

Om jobbet
Vi søger dig, der har lyst til at understøtte skolernes medarbejdere med administration af SPS. Vi har med SPS Flow udviklet et system, som understøtter skolernes arbejde med at administrere ansøgning, refusion og genansøgning af støtte til elever, der har brug for specialpædagogisk støtte. Grundet travlhed søger vi en konsulent med fokus på dette område.

Dine daglige opgaver vil være at løse supportsager, håndtere dialog om ændringsønsker og fejl, teste ny-udgivelser og rettelser i SPS Flow samt give input til videreudvikling af vores software.

Derudover kommer du til at deltage i konsulent- og implementeringsopgaver på skoler på ungdoms- og efteruddannelsesområdet. Der er i øjeblikket stor efterspørgsel efter vores produkt, hvorfor der i nærmeste fremtid vil være en del onboardingopgaver.

Der vil være nogen rejseaktivitet i forhold til konsulentopgaver.

På en typisk arbejdsdag vil du være i dialog med en masse kunder, som har brug for din hjælp. Du vil sparre med dine kolleger, hvis du har behov for det – vi er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Du vil indgå i et team af 4 dygtige kolleger, hvoraf mange har en baggrund fra undervisningsverdenen.

Vi sørger for en god oplæring, så du bliver godt klædt på til at løse opgaverne.

Om dig
Det er vigtigt, at du har mod på at udfordre dig selv i forhold til nye opgaver, og at du trives med at arbejde i detaljen. Du skal være i stand til hurtigt at forstå og besvare spørgsmål fra vores kunder og kunne orientere dig i beskrivelser af rammer og regler vedr. uddannelsesområdet. Det er desuden vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i teams.

Vi vægter højt, at du har indgående domænekendskab og erfaring fra ungdoms- og efteruddannelsesområdet, fx FGU, erhvervsuddannelser, gymnasier eller VUC – og meget gerne inden for administration eller anden funktion, hvor viden om uddannelsernes opbygning er en del af opgaveløsningen.

Vi forventer, at du:

  • er serviceminded og vil gå langt for at yde en god service for vores kunder
  • er fortrolig med it på mange platforme og har en vis grad af teknisk indsigt
  • har lyst til at give support til brugerne via telefon, beskrive fejl og ændringsønsker og i at undervise brugere
  • Er indstillet på at tilegne dig viden omkring de forskellige arbejdsprocesser som SPS Flow understøtter
  • Er indstillet på at søge viden i bekendtgørelser, instrukser og andet relevant grundlag for understøttelse af SPS området.

Om at arbejde hos IST
Hos os byder arbejdsdagen på udfordrende og spændende opgaver, samtidig med at vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og et stærkt socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt og rart at gå på arbejde og har fokus på den enkelte medarbejders tilfredshed og personlige udvikling. Vi er rummelige og respekterer work-life balance.

Vi er cirka 100 ansatte hos IST i Danmark, hvoraf 35 arbejder på Midtfyn og 65 i vores afdeling i Roskilde.

Nu ved du mere om os. Vi glæder os til at lære dig at kende. Vi ser frem til at høre fra dig snart!

Ansøgning og ansættelse
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 12. januar kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vent derfor ikke for længe med at søge.

Ansættelsen sker i henhold til funktionærloven. Forventet start vil være 1. marts 2025 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsesprocessen kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest til os.

Ønsker du at vide mere om SPS Flow er du velkommen til at kontakte Casper Fonseca på tlf. 44102446 eller Stine Loll Pedersen på tlf. 72226149.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Service og Support Betina Ransborg Nielsen på tlf. 2889 9403.

Things to work with
Customer Support

Locations
Midtfyn
, Roskilde

Contact Anne Viksøe Communication Manager – Sales

Join IST!

    Konsulent til Studie+ Customer Support · Midtfyn

More jobs

Midtfyn Roskilde

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at IST



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


IST

Gammel Marbjergvej 9, 4000 Roskilde

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2716406//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.