Assisterende plejehjemsleder til Plejehjemmet Blomsterdalen
Odense Kommune
Brænder du for ledelse og for at understøtte gode relationer i samarbejde med alle aktører i vores hverdag?
Kan du motivere, fastholde og koordinere de sundhedsfaglige indsatser og dokumentation?
Vil du være med til at sætte rammen så beboerne, herpå Plejehjemmet Blomsterdalen, kan opretholde et værdigt hverdagsliv, samt være med til at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere?
Kan du se dig ind i en hurtigt forandrende politisk styret organisation, så er det måske dig vi søger..
Om jobbet
I jobbet skal du bedrive ledelse i tæt samarbejde med 2 assisterende leder og plejehjemsleder. Hvor du har mulighed for at byde ind i samarbejdet med dit perspektiv og bidrage ind i den videre udvikling af ledelsesteamet. Et ledelsesteam hvor vi har stor fokus på den faglig ledelse, at vi sammen kan sætte den faglige retning og faciliterer de faglige refleksioner, så vi sikrer at have den faglige udvikling i fokus til gavn for kerneopgaven
Vi leder ind i 2 vagtlag, dag og aften og har et tæt samarbejde med natledelsen.
Dine primære opgaver:
- Daglig personaleledelse
- Afholde MUS og GRUS samtaler, samt indkalde til og afholde møder
- Afholdelse af fraværssamtaler
- Være medansvarlig for implementering af organisatoriske og politiske beslutninger
- Være medansvarlig for at udnytte ressourcerne bedst muligt indenfor den økonomiske ramme
- Fokus på trivsel både blandt medarbejdere og beboere
- Medvirke til at målene for det rehabiliterende arbejde med kerneopgaven giver effekt
- Varetage opgaver med vagtplanen i samarbejde med vagtplanlægger
- Understøtte fagligheden ved at have et øget fokus på sygeplejeprocessen i forhold til patientsikkerheden.
Om os
Plejehjemmet Blomsterdalen er det 2. største plejecenter på Fyn og et stort, dejligt og mangfoldigt hus. På plejehjemmet Blomsterdalen er vi aktuelt, et ledelsesteam på 4 ledere samt et dygtigt tværfagligt sammensat personale.
Vi har 12 bo-enheder, som er opdelt i 2 fløje med 6 bo-enheder i hver fløj. I den ene fløj har 2 specialenheder til huse, en demens-enhed, samt en enhed for beboere med udadreagerende adfærd.
På Plejehjemmet Blomsterdalen ønsker vi, at beboerne oplever selvværd, værdighed og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med beboerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring det liv, der leves på vores plejehjem med stort fokus på Hjemmelighed.
Vi er en stor fælles arbejdsplads med flere faggrupper, som arbejder sammen om at løse kerneopgaverne i samarbejde med beboerne. Ligeledes, er vores plejehjem et vigtigt uddannelsessted for vores mange engagerende elever og studerende. Vi vægter højt, at der tages hånd om uddannelsen og et læringsrum, da vi tror på, at de dygtige elever vi uddanner, ikke blot er et aktiv for os og vores beboere, men for hele samfundet.
Vi har en målrettet indsats i forhold til det tværfaglige læringsmiljø omkring sygeplejestuderende og SOSU-elever samt et tæt samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i forhold til at modtage forskellige virksomhedspraktikanter, hvor vi har stort fokus på at sikre det gode uddannelsesforløb og praktikforløb.
Plejehjemmet Blomsterdalen er en del af vedvarende sygdomsudvikling i Nord, i Ældre- & Handicapforvaltningen.
Samarbejdet med beboerne og deres pårørende vægtes og prioriteres højt. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og ser vores pårørende som meget vigtige samarbejdspartner. Vi er beliggende i dejlige, grønne og rolige omgivelser.
Vores beboere og pårørende har stor fornøjelse af vores skønne anlagte have, med have-bassin, orangeri, petanquebane samt diverse spilinstrumenter i haven.
Om dig
Du har en sundhedsfaglig uddannelse og kan se dig selv lede ind i både dag og aften, at du har mulighed for at have fleksible arbejdstider, ud fra hvad opgaven kalder på.
Du har lyst til at indgå i et komplekst ledelsesfelt i forhold til at kunne balancere mellem ledelse af drift, personale, faglig og strategisk ledelse, så det skaber kvalitet i budget i balance, borgertilfredshed i balance og medarbejdertilfredshed i balance.
Derudover kan du se dig ind i og motiveres af nedenstående:
- Har flair for administrative opgaver, kan arbejde struktureret og hurtigt danne dig et overblik i en travl hverdag
- Kan motivere og understøtte medarbejderne i det daglige arbejde og sikre faglig udvikling – og samtidig holde fokus på kerneopgaven.
- Kan sætte ledelse for den faglige retning
- Har en anerkendende og motiverende kommunikation, som afspejler sig i dit samarbejde med beboerne, pårørende, medarbejderne, kolleger i ledelsesteamet samt med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.
- Er åben, lyttende og reflekterende i din tilgang til ledelse og har overvejet hvordan du sætter ledelse i spil.
- Er omstillingsparat, tydelig og vedholdende
- Er en afslutter i dit arbejde og opgaveløsning.
- Er optimist og har god humor.
Vi tilbyder
- En dynamisk og spændende stilling i et mangfoldigt hus.
- En stilling der byder på mange forskellige ledelsesopgaver på et område, hvor vi er i konstant udvikling.
- En arbejdsplads med en høj social kapital.
- Et godt introduktionsprogram.
- Frihed under ansvar.
- Gode sparringsmuligheder i ledelsesteamet, hvor vi vægter det tætte samarbejde, gensidig respekt og loyalitet højt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Heidi Kielstrup på 30 71 32 77 eller [email protected] eller assisterende plejehjemsleder Kristine Rasmussen på 21 83 65 36 eller [email protected].
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 12. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 15. januar 2025 og 2. samtale mandag den 20. januar 2025.
Kandidater, der inviteres til 2. samtale, kan blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i dagene mellem 1. og 2. samtale samt præsentere referencer. Du kan desuden blive bedt om at arbejde med en case ved 2. samtalerunde.
SØG STILLING
Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Kontaktperson:
Heidi Kielstrup
Tlf. nr. / e-mail:
30 71 32 77 eller [email protected]
Kontaktperson:
Kristine Rasmussen
Tlf. nr. / e-mail:
21 83 65 36 eller [email protected]
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: