Get latest jobs before others

Projektfysioterapeut - Fysioterapien - Slagelse Sygehus

Region Sjælland



Erfaren Fysioterapeut søges til tidlig opsporing af lungesygdom for patienter indlagt i Psykiatri Vest med henvisning til opfølgende kommunale tilbud.

Muligheden for denne 1-årige projektstilling er kommet på baggrund af en bevilling fra Temaudvalget for styrket indsats for borgere med kronisk sygdom; en arbejdsgruppe i Sundhedsklyngen. Sundhedsklyngen er et samarbejde mellem primær og sekundærsektoren i Region Sjælland.

I denne stilling falder din indsats på et tørt sted hos en gruppe patienter der indtil nu er gået noget under radaren mht. fysioterapi, men i en organisation der har gjort denne indsats til en høj prioritet. Organisationen tager konceptet om ”Lighed i Sundhed” alvorligt.

Fokus for stillingen er lungefunktionstest, udarbejdelse af genoptræningsplaner og samarbejde med primærsektor. Heri indgår direkte patient kontakt, som vil være en del af dit daglige arbejde. Du vil være den fysioterapeut, som har direkte kendskab til patienten, og skal være aktiv i formidlingen på tværs af sektorer og sikre en bæredygtig overlevering af etablerede tiltag.

Derudover vil du spille ind i et andet projekt forankret i somatikken: Slagelse sygehus har netop etableret et mobilt ambulatorium/bus der har til formål at lave ”outreach” til skrøbelige borgere, heraf mange med psykiatriske problemstillinger, på varmestuer, mødesteder osv. Det er tanken at du vil køre med en socialsygeplejerske et par gange om måneden for at tilbyde lungefunktionsscreening og vejledning ift. respiratoriske og funktionelle problemstillinger.

Du vil få stor medindflydelse på begge disse projekter, derfor et det også vigtigt at du kommer med relevante erfaringer og kompetencer.

Vi ønsker en kandidat til stillingen der har bred klinisk- og projekterfaring samt en udviklet evne til at arbejde selvstændigt: Trods støtte fra ledelsen og kolleger i både fysioterapien og psykiatrien vil en stor del af arbejdet foregå selvstændigt. Vi vil dog meget gerne designe et kompetenceudviklingsforløb afhængig af de unikke behov du måtte have ift. hvad opgaverne kræver.

Stillingen er en projektstilling forankret i fysioterapien med funktion på tværs af psykiatrien og fysioterapien (i somatikken), med den daglige gang i psykiatrien. Din leder er Overfysioterapeuten i Fysioterapien. Vi har gennem flere år udviklet vores fysioterapeutiske rolle i psykiatrien og har aktuelt en anden fysioterapeut der varetager opgaver i Psykiatri Vest. Du vil naturligvis have et samarbejde med denne terapeut og derved få en central rolle i den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem fysioterapien og psykiatrien, samt vores udvikling af psykiatrisk fysioterapi.

I Fysioterapien på Slagelse Sygehus er vi 50 medarbejdere. Vi prioriterer som afdeling faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og trivsel højt og lægger vægt på at have respekt for hinanden. Der skal være plads til forskelligheder, tolerance og humor i et rum med meningsfulde udfordringer og relevant støtte.

Vi prioriterer arbejdsmiljø og trivsel højt. I trygge rammer kan vi nemlig udfordre hinanden og vores vanlige praksis, og derigennem skabe udvikling. Vi har plads til forskelligheder og humor samtidig med at vi søger meningsfulde udfordringer og yder relevant støtte. Vi bruger flittigt kollegial sparring og støtter hinanden på tværs af specialer.

Ledelsen har tillid til fysioterapeuterne og stræber efter medarbejderinddragelse, viser lydhørhed og er tilgængelige.

Stillingen er på 37 timer/uge. Arbejdstiden er primært inden for normal dagvagt 8:00-15:30 på hverdage, men der kan være behov for enkelte weekender og senvagter ind i mellem.

Ansøgningsfrist 3/1/2025

Start dato: 1/2/2025. Slut dato: 31/1/26

Løn ifølge gældende overenskomst.

Har vi vakt din nysgerrighed kan du lære mere om fysioterapien på følgende links:

Fysergo-brand (23video.com)

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/laege-eller-fysioterapeut-blodpropundersoegelser-skifter-haender

https://www.denoffentlige.dk/skadestue-bryder-faglige-graenser-og-oeger-kvaliteten

https://www.progrez.org/om-os/

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Overfysioterapeut Kim M. Poulsen, tlf. 25603428, [email protected]

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
039283

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
20. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
3. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.