Sygeplejerske til fast stilling i Sygeplejen Sydvest – Team Svenstrup
Aalborg Kommune
Sygeplejerske til fast stilling i Sygeplejen Sydvest – Team Svenstrup
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vi søger en sygeplejerske til Sygeplejen Sydvest – Team-Svenstrup, som per 1. april 2025 overgår til ”Borgerens faste team” distrikt Svenstrup. Gerne med relevant erfaring inden for fx hjemmesygepleje, psykiatri, geriatri og/eller grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje.
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2025 eller efter aftale, hvor din introduktion vil opstarte i det nuværende team-Svenstrup.
Stillingen er til fastansættelse 37 timer per uge (med udgangspunkt i dine ønsker) - hovedsageligt i dagvagt med enkelte aftenvagter (eller flere, hvis du ønsker det) og weekendvagt hver 4. weekend.
Du vil blive en del af Sygeplejen Sydvest indtil 1. april 2025. Herefter vil vi overgå til at være organiserede i tværfaglige teams, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med både sygeplejersker og sosu-personale. Her hjælper vi hinanden med at løse kerneopgaven i klinik, i borgerens eget hjem og på plejehjem.
Vi tilbyder dig:
En veltilrettelagt introduktion som indeholder:
- En lokal introduktion på tre måneder med mentorordning tilpasset dine behov
- Op til seks introduktionsmoduler à to dage, hvor sygeplejersker med specialistviden underviser
- Et godt, sundt og åbent arbejdsmiljø med plads til forskellighed og med indflydelse og faglig udvikling i fokus
- Engagerede og erfarne sygeplejersker i alle aldre
- Faglig sparring med kolleger
- En spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i udførelsen af vores sygeplejeopgaver
- En tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven
- Mulighed for videreuddannelse på sigt i borgernær sygepleje
Se vores video om hjemmesygepleje:
Hjemmesygeplejerske
Vi forventer, at du:
- Brænder for sygeplejen
- Positivt kan bidrage til vores igangværende udvikling og beskriver det i ansøgningen
- Kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik en stor variation i opgavernes mængde og indhold
- Har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
- Har interesse for forebyggende arbejde og for at sikre gode patientforløb
- Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre
- Det er en forudsætning for stillingen, at du har et gyldigt kørekort
Hvis du vil være vores nye kollega ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver hvorfor vi skal vælge netop dig til den opslåede stilling.
Arbejdsstedets adresse:
Indmødestedet er på Bautastenen 3, 9230 Svenstrup, og dette fortsætter efter den 1. april 2025.
Mere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske Mari-Ann Haugaard tlf. 9931 3980 eller assisterende ledende sygeplejerske Gitte Jensen tlf. 9931 3995.
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2025 - Der forventes at afholde ansættelsessamtaler den 23. januar 2025.
Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
19.01.2025
Kontaktperson
Mari-Ann Karup Haugaard +4599313980
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: