Get latest jobs before others

Souschef til Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriet



Souschef til Forsvarsministeriets departement

Er du interesseret i at tage en del af ledelsesansvaret i gennemførelsen af en historisk styrkelse af forsvaret? Vil du være med til at sætte retningen for styring og implementering af de store forligsaftaler på forsvarsområdet? Og sætter du en ære i at betjene den politiske og departementale ledelse?

Så har du muligheden nu!

Om os
Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig, og arbejdet for demokrati, stabilitet og frihed har ikke været vigtigere i mange år. Med det nyligt indgåede forsvarsforlig står Forsvarsministeriets område over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring.

I Kontor for Forligsstyring og Implementering har vi ansvar for at understøtte implementering og sikre styring af udmøntningen af et historisk stort forlig og en omfattende strategisk forandring.

Vores hverdag består blandt andet af et bredt samarbejde på tværs af departementet og ministeriets myndigheder med henblik på at omsætte komplekse projekter og problemer til implementerbare løsninger.

Kontoret er en del af en ny organisering i departementet og kendetegnet ved et ambitiøst, men uformelt arbejdsmiljø, hvor performance og trivsel går hånd i hånd.

Om stillingen
Som souschef vil du indgå i et ledelsesteam med kontorchefen. Din rolle vil være at understøtte udviklingen af den faglige ledelseskraft i kontoret og agere sparringspartner i forhold til strategiske, organisatoriske og faglige overvejelser.

Dette indebærer blandt andet, at du:

  • Holder overblik over og indgår i planlægning og prioritering af kontorets opgaver og projekter.
    • Får et fagligt ledelsesansvar for udvalgte fagområder.
    • Bidrager til udvikling af kontoret i forbindelse med f.eks. rekruttering af nye medarbejdere, kontorseminarer og udviklingssamtaler.
    • Bistår kollegerne med faglig sparring i det daglige samt kvalitetssikrer leverancer.
    • Er stedfortræder for kontorchefen på diverse møder, herunder chefmøder og møder af faglig, strategisk karakter.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur., eller cand.polit. Du kan også have en militær uddannelsesbaggrund.

Derudover forventer vi, at du kan bidrage med:
• solid erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og en klar forståelse for at tilpasse sagerne både i indhold og formidling,
• stærke faglige og analytiske kompetencer samt vilje og evne til at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger
• erfaring med projektstyring og strukturering af komplekse sagsforløb
• evnen til at gå forrest i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, og
• stærke værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).

Ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet akademiker, vil du blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængigt af din erfaring og dine kvalifikationer kan der forhandles yderligere tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant, og er i gang med eller optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold samt rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Baldorf på telefon 32 66 59 51.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 7/9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen eller souschefrollen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Morten Kyster Hvelplund, på telefon 23 11 17 12.

Ansøgningsfrist den 6. januar 2025.

Du søger stillingen ved at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvarsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2716791//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.