Debitorkonsulent med inkassoerfaring
Region Hovedstaden
Center for Økonomi, Koncernregnskab i Region Hovedstaden søger debitorkonsulent til vores Debitorsektion.
Brænder du for fakturering og inddrivelse af tilgodehavender med et skarpt øje for detaljer? Så er det måske dig, vi søger!
Om os
Debitorsektionen er en del af Center for Økonomi, Koncernregnskab, som siden 2017 har varetaget regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden.
Sektionen har ansvaret for Region Hovedstadens debitoropgaver, hvor vi er i løbende kontakt med alle vores samarbejdspartnere på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.
Vi er en innovativ og kompetenceudviklende sektion som bl.a. arbejder med at automatisere delprocesser. Udvikling og implementering af løsninger sker i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Du bliver en del af et travlt og dynamisk team i en stor og højt specialiseret organisation. Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Derudover er vi en værdibaseret organisation, hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme. Hos os er teamwork og præcision i højsædet
Debitorsektionen håndterer alle opgaver i forbindelse med debitor-workflow. Vi understøtter forretningen og medvirker til at sikre, at de interne arbejdsgange er effektive og de interne kontroller etableres og udføres hensigtsmæssigt.
Om jobbet
Vi søger en engageret regnskabsmedarbejder til at styrke vores team.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Udarbejdelse og udsendelse af fakturaer
- Inddrivelse af tilgodehavender
- Opfølgning på debitorer og sikre, at betalinger modtages til tiden
- Afstemning af balancekonti og kontrol af bilag
- Bidrag til løbende forbedringer af arbejdsprocesser i afdelingen
Om dig
Vi søger dig, som:
- Er omhyggelig og detaljeorienteret i dit arbejde
- Trives i et team og værdsætter godt samarbejde
- Har erfaring med fakturering og debitorstyring, herunder mange års erfaring med inddrivelse og inkassosager
- Finder tilfredshed i at få tallene til at stemme
- Har fuldstændig styr på debet og kredit
- Har dokumenteret erfaring fra arbejde med SAP, debitormodul
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende enhed, i en stor og højt specialiseret organisation, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christine Örvén på tlf. 23 25 73 41.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted er på Rigshospitalet i Glostrup på adressen Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup
Tiltrædelsesdato er den 1. marts 2025.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og dit CV snarest og senest den 5. januar 2025.
Der må forventes testcases i ansættelsesforløbet.
Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Lokation: Koncerncentre
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: