Klinikleder søges til Praksisklinikken på Bornholms Hospital
Region Hovedstaden
Er du en erfaren speciallæge i almen medicin med ledelseserfaring og lyst til at gøre en forskel? Vi søger en engageret klinikleder til vores Praksisklinik på Bornholms Hospital.
Som klinikleder vil du være ansat i Praksisklinikken, og referere til hospitalsdirektøren. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen i Medicinsk Afdeling og have et bredt samarbejde med Region Hovedstaden, Bornholms Hospital, Bornholms Regionskommune, PLO samt praksissektoren på Bornholm.
Dine opgaver og ansvarsområder
- Lede klinikken
- Ansvarlig for kvalitet, faglighed, økonomistyring, personaleledelse og udvikling i klinikken.
- Sikre, at klinikken arbejder efter nationale og regionale vejledninger.
- Ansætte og afskedige læger samt sikre arbejdsplaner for læger i klinikken.
- Ansætte og afskedige øvrige personalegrupper.
- Have egne patienter svarende til ca. ½ tid i det første år.
- Forestå kontakten til PLO-klinikkerne på øen og understøtte personalets deltagelse i kompetenceudvikling.
Læs mere i stillingsbeskrivelsen
Kvalifikationer
- Speciallæge i almen medicin med erfaring fra almen praksis.
- Overblik og struktur i daglig ledelse af Praksisklinikken.
- Blik for brugen af innovative og teknologiske løsninger.
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at præge udviklingen i klinikken.
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra med opkobling til klinikken.
- Løbende drøftelse af brøken til ledelsesopgaver, som minimum årligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til Aftale vedrørende Lægelige chefer.
I forbindelse med ansættelse indhentes der børneattest og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne heri.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025
Send din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem Vi ser frem til at høre fra dig!
Får du lyst til at høre mere om os, så kontakt til cheflæge Diana Utech Kaiser på telefon 38 67 19 26 eller mail [email protected]@regionh.dk
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden https://www.næstestopbornholm.dk/
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, https://www.brk.dk/ eller https://www.bornholm.info/
Afdeling:
Lokation: Bornholms Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: