Get latest jobs before others

Konsulent til at drive strategiske projekter i Sekretariat & Sundhedsjura

Region Hovedstaden



Får du energi af at arbejde i krydsfeltet mellem politik, strategi og administration? Har du flair for projektledelse, kan facilitere forandringsprocesser, og vil du være med til at drive og understøtte vores strategiske projekter og retning? Så har vi måske stillingen til dig.

Vi søger dig, som kan sætte skub under implementeringen af vores nye strategi, har politisk og strategisk gehør, og som kan bidrage til at skabe helhed, fremdrift og sammenhæng i en kompleks organisation med mange dagsordener – alt sammen med udgangspunkt i sundhedspolitik. Du skal have nogle års relevant erfaring og derudover mod på at blive en del af et centralt sekretariat tæt på beslutningerne. Arbejdet i sekretariatet er kendetegnet ved spændende, samfundsrelevante og komplekse opgaver i et til tider højt tempo, hvor vi hjælper og søger sparring hos hinanden, løser opgaver på tværs og får ting til at ske.

Du vil blive en del af et team, hvor du både vil få en central koordinerende rolle i implementeringen af vores strategi og lede initiativer til en mere meningsfuld og effektiv opgaveløsning internt i Center for Sundhed, som fx at sikre bedre sagsflow og digitalisering af arbejdsgange. Samtidig vil du skulle beskæftige dig med klassiske sekretariatsopgaver som fx besvarelse af borger- og pressehenvendelser.

Uanset opgaverne, er det helt essentielt, at du har en imødekommende samarbejdsstil og blik for solid procesplanlægning. Du skal trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være forskelligartede og hvor dagsordener kan skifte. Derfor er det vigtigt, at du evner at bevare overblikket og kan holde fokus på helheds- og sammenhængstænkning.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være

  • Koordinere implementeringen af Strategi for Center for Sundhed
  • Ansvarlig for at sikre fremdrift og opfølgning på indsatser vedr. digitalisering af arbejdsgange, bedre sagsflow og udvikling af projektmodeller
  • Rådgive og understøtte kolleger i centrets enheder i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsoplæg til koncerndirektionen og politikerne i regionsrådet
  • Udarbejde taler, breve, notater, slides, mødemateriale mv. (herunder indhente og koordinere input, sikre godkendelse osv.) til regionsrådsformanden og koncerndirektionen
  • Indgå i korte sprintforløb i centrets enheder og fx bistå med at udarbejde rapporter, presseberedskaber og koordinering af komplekse processer, i forbindelse med aktuelle hændelser, der berører sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden, og som har politisk og mediemæssig bevågenhed
  • Diverse sekretariatsopgaver, herunder besvarelse af borgerhenvendelser og pressehenvendelser

Din profil
Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san. publ., cand merc. eller lign.)
  • har erfaring med projektledelse og ledelsesbetjening
  • har erfaring med at lede relationer, opgaver og processer selvstændigt
  • har politisk og strategisk tæft
  • vil bidrage til det gode kollegaskab i sekretariatet, hvor vi interesserer os for hinanden og både griner og taler fagligt sammen
  • har gode personlige kommunikative og processuelle evner og er skriftlig stærk
  • har en god situationsfornemmelse og et blik for at både små og store opgaver er betydningsfulde
  • er god til at overholde tidsfrister og har sans for processer og systematik
  • er god til at skabe relationer og kan samarbejde med kolleger på tværs af Region H

Om os
Center for Sundhed varetager den overordnede strategiske planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Vi understøtter regionsrådet og koncerndirektionen og arbejder tæt sammen med blandt andet hospitaler, kommuner og praksisydere for at skabe gode og effektive forløb for patienterne.

Centret har ca. 220 medarbejdere, heraf 33 i sekretariatet. Centerets medarbejdere er fordelt på forskellige lokationer, men de fleste er samlet på Regionsgården i Hillerød, som også bliver dit arbejdssted. Vi har i december 2024 lagt sidste hånd på en ny strategi for Center for Sundhed, der skal sætte retningen for centerets arbejde i de kommende år.

Samtidig står vi overfor spændende opgaver som følge af regeringens sundhedsreform og fusion i en ny region Østdanmark.

Vi tilbyder
En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi løser vigtige opgaver for vores alle sammens sundhedsvæsen og vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling; alt sammen i god balance med familie- og privatliv. Det handler nemlig om liv – et godt arbejdsliv.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte konstitueret sekretariatschef Gritt Basse på 2324 6370.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter dine kvalifikationer.

Tiltrædelsesdato er den 1. marts 2025.

Arbejdssted er på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag, herunder eksamensbeviser senest 8. januar 2025.

Hvis du indkaldes til samtale, vil første runde foregå i uge 3 og anden runde i uge 4.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716983//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.