Get latest jobs before others

Læge til forskningsprojekt

Region Hovedstaden



Vi søger en læge til et forskningsprojekt, der omhandler børn med grå stær.

Om stillingen
Forskningsprojektet indgår i en flerårig forskningsindsats omkring børn med grå stær. Grå stær hos børn er en kompleks sygdom, hvor en del af børnene har systemiske associationer til deres øjensygdom og hvor børnene har en høj risiko for at få en række senkomplikationer. Formålet med projektet er at afklare, hvordan vi bedst muligt behandler disse børn for at give dem det bedste resultat set i et livsperspektiv.

Dine opgaver vil bestå i selvstændige patientundersøgelser, analyser af data og artikelskrivning samt præsentation af dine forskningsresultater. Du vil arbejde tæt sammen med en anden yngre forskningsansat læge på projektet og de to vejledere på projektet, professor Line Kessel og overlæge Daniella Bach-Holm.

Stillingen er 1 årig klinisk assistentstilling med henblik på opstart af et 3 årigt phd forløb. Det første år forventes du at deltage i dataindsamlingen i form af patientundersøgelser og indtastning i database.

Vi søger
En person, som kan lide at arbejde med børn. Du skal have gode kommunikative evner kunne arbejde selvstændigt men samtidig være god til at samarbejde. Du skal være initiativrig og det er en fordel at have en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne. Du skal beherske dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt på højt niveau.

Vi tilbyder
Som forskningsansat læge får du mulighed for at sætte dit eget præg på forskningsprojektet og på din hverdag i samarbejde med den øvrige projektgruppe. Vi har et veletableret forskningsmiljø med en række PhD studerende, post-docs og seniorforskere. Vi prioriterer at have et trygt og inspirerende forskningsmiljø.

Om afdelingen
Afdeling for Øjensygdomme er landets største øjenafdeling. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner indenfor højt specialiserede funktioner. Øjenklinikken er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer.

Hovedsædet er på Rigshospitalet-Glostrup, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for Region H. Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Ansøgningsprocedure
Du skal indsende en kort skriftlig ansøgning der motiverer din interesse for projektet samt CV. Ansøgningen skal være os i hænde senest d 7 januar. Vi forventer at der bliver afholdt ansættelsessamtaler medio januar 2025.

Har du behov for yderligere information bedes du rette henvendelse til professor Line Kessel ([email protected]).

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2716986//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.