Uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Drømmer du om at specialisere dig inden for tand-, mund- og kæbekirurgi? Så har du nu muligheden for at blive en del af et dynamisk, fagligt stærkt og tværfagligt miljø på Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet.
Vi tilbyder en 5-årig uddannelsesstilling med start den 1. marts 2025. Stillingen er en blokansættelse i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om specialtandlæger nr. 1246 af 24. oktober 2007.
Om stillingen
Dit uddannelsesforløb vil inkludere fokuserede ophold på:
- Elektive sektioner herunder oral patologi og medicin, regionstandplejen, kæbeled, ortokir. og rekonstruktion
- Et års ophold på anden Kæbekirurgisk Afdeling, Køge Sygehus
- Et års sideophold hos vores nabospecialer
Stillingen giver dig en unik mulighed for at arbejde med patienter inden for både basal og højt specialiseret kirurgi samt at opbygge stærke kompetencer i et struktureret læringsmiljø.
Hvem er du?
Vi søger en kandidat, der opfylder følgende kriterier:
- Minimum 2 års klinisk erfaring med praktisk odontologi, heraf mindst 1 år inden for voksentandpleje.
- Dokumenteret fagligt engagement gennem forskningsaktivitet, undervisningserfaring eller relevant kursusaktivitet.
- Erfaring med kirurgi er en fordel.
- En teamspiller med lyst til tværfagligt samarbejde og med en respektfuld tilgang til både patienter og kolleger.
Vagt og arbejdstider
Du vil indgå i en forvagtsordning med formaliseret bagvagt og bundne vagter alle ugens dage. Forventet fremmøde er 4 hverdage om ugen, og derudover skal der indregnes tid til selvstudier.
Om afdelingen
Afdeling for Kæbekirurgi er en travl og dynamisk arbejdsplads med høj faglig standard. Du vil opleve daglig aktivitet i:
- Ambulatorier
- Sengeafsnit
- Operationsgangen
Afdelingen modtager patienter primært fra Hovedstadsområdet, men varetager også landsdækkende højt specialiserede funktioner. Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt team, hvor læring, udvikling, forskning og samarbejde går hånd i hånd.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Libana Raffoul Bjørnstrup, uddannelsesansvarlig overtandlæge
Tlf.: 3545 1803
E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
15. januar 2025 kl. 12:00
Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en engageret kandidat velkommen til vores afdeling!
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: