Get latest jobs before others

FAGLIG SKARP SPECIALKONSULENT TIL ØKONOMI OG HR I AUTISMECENTER SYDDANMARK

Region Syddanmark


Har du erfaring med en bred variation af opgaver inden for økonomi og HR?
Vil du stå for at sætte den faglige retning og understøtte den høje administrative kvalitet i Autismecenter Syddanmark?
Så er du måske vores nye specialkonsulent til centeradministrationen i Fredericia. Ansættelsen er på 37 timer med opstart 1. marts 2025.

Centeradministrationen servicerer alle Autismecenter Syddanmarks afdelinger i Odense, Middelfart, Ringe, Kværndrup, Kolding og Fredericia. På afdelingerne er der ansat cirka 500 medarbejdere i alt.
Autismecenter Syddanmarks kerneopgave og strategi kan du læse om her:Kerneopgave og strategi

Centeradministrationens opgaver og ansvarsområder

I centeradministrationen er der 7 fagligt stærke medarbejdere, der alle refererer fagligt til dig og personalemæssigt til chefkonsulenten. Vi holder af faglighed og en uformel tilgang– og værdsætter samarbejde både internt og eksternt.
Vores overordnede opgaver i centeradministrationen er at understøtte afdelingerne administrativt, herunder:

  • at skabe samlet overblik over centrets økonomi
  • at vejlede og sparre med afdelingslederne omkring økonomi på afdelingerne
  • at deltage i arbejdet omkring VISO og konsulentkontrakter
  • at levere materiale fra centerniveau til regionsniveau
  • at understøtte centrets forskellige afdelingsledere på ledelsestilsyn
  • at varetage borgerøkonomi, hertil skabe forretningsgange der kan effektivisere driften
  • at deltage aktivt i rekruttering og ansættelse af personale i centerafdelingerne
  • at varetage en åben administration med mødelokaler, mødebooking, udefrakommende henvendelse

Dine opgaver og ansvarsområder

  • at have ledelsesmæssigt ansvar for den faglige retning
  • at give faglig sparring inden for økonomi, HR, takstberegning og lovgivning
  • at koordinere, have overblik over samt prioritere administrationens opgaveløsning
  • at understøtte faglig udvikling for medarbejderne i centeradministrationen
  • at indgå i drøftelser om intern organisering af arbejdsopgaver og serviceniveau
  • at procesoptimere opgaveløsningen i afdelingen
  • at indgå i administrationens drift
  • at understøtte afdelingsledere i forbindelse med indskrivning af nye borgere (hjælp med takstberegning)
  • at styre og analysere budget
  • at yde ledelsesunderstøttelse til centerledelsen

Du må meget gerne have kendskab til

  • bogføringsrutiner i en offentlig virksomhed f.eks. kommune, stat eller region
  • årsafslutning i en offentlig virksomhed f.eks. kommune, stat eller region
  • takstfinansieret drift
  • rekruttering og ansættelsesprocesser
  • overenskomst- og forhandlinger i de forskellige fagsegmenter på socialområdet
  • lovgivning omkring personalejura
  • styring af borgerøkonomi for bosteder

Vi forventer, at du kommer med en relevant uddannelse samt min. 3-5 års erfaring fra rollen som økonomikonsulent, revisor eller lignende. Du kan have en akademisk uddannelse eller en administrativ uddannelse med erfaring fra økonomi- og HR-området. Vi ser også gerne ansøgere med erfaring fra andre relevante roller, hvor økonomi, koordinering og overenskomster har været centrale elementer. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdserfaring inden for socialområdet, og gerne inden for bosteder.

Du skal være god til at navigere i IT-systemer, og det er en fordel hvis du har erfaring med systemer, som regionen anvender, fx SydAx, NemØkonomi, Silkeborg Data, Datawarehouse og HosInfo. Vi håber også, at du er en stabil bruger af Office-pakken, i særdeleshed Outlook, Word og Excel.

Som person skal du kunne kommunikere tydeligt, anerkendende og motiverende. Du skal kunne træffe upopulære beslutninger. Det er vigtigt, at du tager ansvar og arbejder selvstændigt og struktureret. Du er grundig og har styr på detaljerne, men formår også at stige ind i helikopteren og få det store overblik. Du har analytiske evner, er nysgerrig og udviklingsorienteret, har en grundlæggende forståelse for den politiske organisation i offentlig administration. Både opgaver og udfordringer møder du med en positiv, løsningsorienteret og vedholdende tilgang. I kollegaskabet bidrager du aktivt til det gode samarbejde og er ikke bange for at række ud til kolleger i egen eller andre afdelinger med den bedste opgaveløsning for øje.

Vi tilbyder dig
En funktion med stort fagligt ansvar og mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et fagligt stærkt miljø. Du vil få sparring og støtte fra dine kollegaer og leder, og der er altid hjælp at hente, hvis der opstår udfordringer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Signe Porsmose-Andersen () på tlf. 2326 6709.

Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”søg nu”. Ansøgningsfristen er 16. januar 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 22. januar samt eventuelle 2. samtaler den 24. januar.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Konsulent

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Fredericia

Ansøgningsfrist: 16-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2717147//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.