Get latest jobs before others

Data Engineer - Byg fundamentet for en grøn, datadrevet fremtid

Norlys



Elnetselskabet N1 søger en Data Engineer med gode tekniske færdigheder, strategisk forståelse og en passion for datadrevne løsninger.

I denne rolle får du en unik mulighed for at udvikle og optimere vores nye dataplatform og sikre, at data bliver et solidt fundament i vores mission om at skabe branchens mest bæredygtige og kundeorienterede elnetselskab.

Samarbejde og udvikling i vores Dataafdeling
Som Data Engineer hos N1 bliver du en del af afdelingen Dataplatform, hvor vi har ansvaret for at bygge og drifte vores dataplatform. Vi arbejder også med Data Governance og fokuserer på at forbedre datakvaliteten i vores kerneforretningssystemer. Du vil få seks kollegaer, der er placeret på N1’s lokaliteter i Esbjerg, Silkeborg og Støvring. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer sparring på tværs af lokationerne, hvilket skaber et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Vær med til at maksimere dataudnyttelsen hos N1
Som Data Engineer vil du spille en central rolle i udviklingen af vores dataplatform og den samlede datastrategi. Du vil få ansvar for at forme vores datainfrastruktur og sikre, at den kan understøtte vores voksende ambitioner. Vi er i gang med at implementere en Databricks-baseret dataplatform i Azure, og du vil være med på rejsen, netop som vi tager de næste skridt mod at maksimere dataudnyttelsen og værdien for organisationen.

Dine primære ansvarsområder:

  • Implementere og optimere værktøjer til datapipelines og datamodeller samt sikre en stabil dataplatform
  • Udvikle og vedligeholde procedurer for platformens brug, kvalitetssikring og økonomi
  • Arbejde tæt sammen med data engineers, data scientists og andre stakeholders for at sikre, at de tekniske løsninger understøtter behovene

Hvem er du?
For at lykkes i stillingen forventer vi, at du har mindst et par års erfaring med dataintegration og ELT-processer samt en god forståelse for dataplatforme og datainfrastruktur. Du skal kunne omsætte komplekse krav til tekniske løsninger, der er både skalerbare og brugervenlige. Din erfaring spænder over data-teknologier i cloud, især Azure-miljøer, og du har erfaring med at bygge skalerbare, pålidelige dataløsninger.

Vi forestiller os, at du har:

  • Ekspertise i at designe og implementere robuste datapipelines og en dyb forståelse af best practices inden for data engineering
  • Praktisk erfaring med Azure Data Factory, Databricks og Delta Lake
  • Gode programmeringskompetencer, særligt i SQL og Python, samt erfaring med versionskontrol, branching og deployment (GIT og Azure DevOps)

Hvad tilbyder vi?
Hos N1 får du mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og være med til at udvikle en dataplatform, der er central for vores datadrevne strategi. Du bliver en central del af vores nye organisatoriske område Digitalisering, hvor vi på tværs af 10 afdelinger arbejder målrettet mod at redefinere N1 ved anvendelse af data og digitale løsninger. Vi tilbyder en hybrid arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i fokus, så du kan balancere mellem kontor og hjemmearbejde.

Hos os får du:

  • En nøglerolle i at drive data og teknologi fremad i en ambitiøs organisation, der går forrest i den grønne omstilling
  • Stor indflydelse på den strategiske retning for N1’s dataplatform og datastrategi
  • Faglig udvikling og mulighed for at videreuddanne dig inden for dit felt
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj faglighed

En typisk arbejdsdag
Din dag starter med et tjek-ind i projektteamet, hvor I gennemgår dagens opgaver og udfordringer. Herefter kan du have møder med kolleger fra Data Science & Analytics for at diskutere deres behov på dataplatformen. Efter frokost arbejder du videre med at konkretisere løsninger, enten alene eller i samarbejde med teamet. Dagen kan også inkludere tid til fordybelse, hvor du udvikler på dataplatformen i Databricks eller forbereder materiale til specifikke brugergrupper.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler løbende og fjerner annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Fremtiden er N1 - Er du klar til at tage ansvar og løfte N1’s dataplatform til næste niveau?
For at ansøge, bedes du uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning via vores online ansøgningssystem. Her kan du læse om vores proces: Job hos N1 – Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Nina Stenstad på 23 81 42 53 for yderligere oplysninger om stillingen.

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Norlys



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Norlys

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2717305//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.