Pedersvænge søger en projektleder på 15 timer til at etablere og implementere et nyt sikkerhedssystem
Køge Kommune
Er du kandidatstuderende, nyuddannet akademiker eller har du allerede erfaring med projektledelse, og har lyst til at komme helt tæt på praksis? Så er denne stilling måske noget for dig.
Først lidt om Pedersvænge
Pedersvænge er et socialpsykiatrisk botilbud og har eksisteret i over 30 år. Det er placeret på sygehusvej 25a i Køge, som ligger tæt ved Køge midt by med gode indkøbs-, aktivitets- og transportmuligheder med masser af natur.
Vi består af to teams, der arbejder med 37 borgere som er visiteret til § 107 og 108 med psykiske lidelser. Personalesammensætningen er bred og rummer socialpædagoger, SSA, ergoterapeut, socialrådgivere, sygeplejerske med blandet erfaringsbaggrund.
Hvad er opgaven så?
Pedersvænge har fået bevilliget et projekt, der har til formål at højne sikkerheden i vores arbejdsmiljø, hovedsageligt gennem tekniske tiltag. Vi har derfor brug for én som kan:
- Være en del af styregruppen i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse.
- Som har en god teknisk forståelse, da du skal være med til at etablere og implementere et nyt sikkerhedssystem.
- Være nysgerrig på vores arbejdsgange omkring alarm, sikkerhed og generelt adfærd.
- Lave gennemsyn og udvikle.
Stillingen er på 15 timer, og det aftales hvordan du planlægger din arbejdstid. Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af 2025 med mulighed for forlængelse.
Hvad angår retningen på din uddannelse, har vi som sådan ikke de store præferencer, men finder det essentielt, at du besidder værdier der går hånd i hånd med at arbejde tæt på andre mennesker med udfordringer.
Kontakt og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Jeanne Hougaard 40245556, Bettina Frølund 24988406 eller Cathrine Uhde Andersen på 23109668 – dog først efter den 6. jan.
Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2025 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i slutningen af januar.
Ansættelsesstart er fleksibelt og efter individuel aftale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
15. januar 2025
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. februar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: