Get latest jobs before others

Ledere til plejehjem i Odder Kommune

Odder Kommune



Odder Kommune søger ledere til plejehjemmene Bronzealdervej og Stenslundcentret. Vi søger ledere, som leder med hjertet først og med fagligheden i rygsækken, som brænder for at skabe trygge og værdige rammer for ældre, og som gennem en stærk faglig ledelse tæt på praksis kan sikre en fortsat høj faglig kvalitet for vores beboere og deres pårørende samt en god arbejdsplads for vores medarbejdere.

Om baggrunden
For at være godt rustet til de store nye udfordringer og forandringer, som følger med den nye ældrelov og sundhedsreformen, har vi i Odder Kommune besluttet at ændre organiseringen og ledelsesstrukturen i Sundhed og Omsorg. Med den nye organisering ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer for gode borgerforløb med høj faglighed og kvalitet, samtidig med at vi sikrer mere faglig ledelse tæt på medarbejdere og borgere.

Om plejehjemmene
I Odder Kommune arbejder vi for at skabe trygge og meningsfulde rammer for vores ældre borgere, og på vores plejehjem er nærvær, værdighed og individuel omsorg i fokus. Plejehjemmene er drevet af engagerede og fagligt ambitiøse medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel i beboerne liv, og de skaber hver dag aktiviteter og fællesskaber, der understøtter både trivsel og livskvalitet.

Bronzealdervej og Stenslundcentret er begge opført som leve- og bomiljøer. På Bronzealdervej er der 60 plejeboliger fordelt på seks huse, og på Stenslundcentret er der 84 plejeboliger beliggende i seks etplanshuse og en nyopført bygning i to etager. Begge plejehjem er kendetegnet ved en hjemlig atmosfære og et omsorgsfuldt miljø, som får både beboere og pårørende til at føle sig velkomne og trygge.

Med afsæt i Eden Alternative tankegangen arbejder de 80 medarbejderne på Bronzealdervej og 120 medarbejdere på Stenslundcentret hver dag målrettet for at skabe et sted, hvor livet leves med værdighed og glæde. Hverdagen er fyldt med gode oplevelser, og beboerne har rig mulighed for et godt og aktivt hverdagsliv med en høj grad af indflydelse på eget liv.

Der er begge steder et vedvarende fokus på at udvikle sig i fællesskab ved at turde prøve nyt og give plads til spontanitet i hverdagen, og alle kompetencer bringes i spil ud fra princippet om rette kompetencer til de rette opgaver.

Som arbejdsplads er begge plejehjem kendetegnet ved en flad ledelsesstruktur og en høj grad af medarbejderindflydelse. Når medarbejderne trives og oplever indflydelse og ansvar i deres daglige arbejde, skaber det også trivsel hos beboerne. Derfor er der på begge arbejdspladser fokus på den forsatte udvikling af en attraktiv arbejdsplads med stærke faglige og sociale fællesskaber og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

På begge plejehjem er der et særligt fokus på et tæt og respektfuldt samarbejde med de pårørende. Samarbejdet med de pårørende er en hjørnesten i arbejdet med at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for alle. Det samme gælder samarbejdet med de frivillige, som også har et særligt fokus på begge plejehjem.

Om jobbet
Som leder på Bronzealdervej eller Stenslundcentret får du ansvaret for cirka 25-30 beboeres forløb og cirka 35 dygtige medarbejdere, som alle brænder for at gøre en positiv forskel for beboerne. Medarbejderne arbejder i mindre teams omkring beboerne.

Du får reference til områdelederen, og du bliver en del af en ledergruppe, som foruden dig består af områdelederen og fem lederkollegaer. I ledergruppen støtter, supplerer og udfordrer vi hinanden, så vi sammen finder de bedste løsninger for beboerne og udvikler vores plejehjem. Du bliver desuden en del af den store ledergruppe i Sundhed og Omsorg, hvor vi samarbejder, koordinerer og leder på tværs med henblik på at sikre, at borgere og pårørende oplever helhed, sammenhæng og kvalitet i mødet med kommunen.

Om ledelsesopgaven
Som leder på Bronzealdervej eller Stenslundcentret bliver din primære ledelsesopgave faglig og borgernær ledelse. Du skal være en del af hverdagen sammen med beboerne, de pårørende og medarbejderne, og du skal sikre, at medarbejderne løser kerneopgaven på en effektiv måde og med høj kvalitet. Det skal du gøre ved at sætte en tydelig faglig retning og bidrage til et stærkt fagligt miljø, hvor medarbejdernes forskellige fagligheder bliver bragt i spil, og hvor der med afsæt i viden og data løbende sker en faglig udvikling.

Du skal inspirere til nye måder at gøre tingene på, og du skal gøre det trygt at udfordre vaner og rutiner med det formål at udvikle den faglige kvalitet. Du skal være opsøgende og tage ansvar for implementeringen af udviklings- og forbedringstiltag, herunder nye teknologiske og digitale løsninger, og du skal bidrage til en evalueringskultur, hvor der løbende følges op på tiltag og tilsyn.

Gennem en motiverende personaleledelse skal du understøtte medarbejderne i at yde deres bedste og nå vores fælles mål. Dette forudsætter, at du løbende er i dialog med dine medarbejdere om deres og arbejdspladsens udvikling, ligesom du skal vejlede og sparre med medarbejderne i forhold til den konkrete opgaveløsning. Dette gælder for medarbejdere i alle vagtlag, hvorfor jobbet som leder kræver en vis fleksibilitet, og du forventes at kunne prioritere og balancere din arbejdstid.

I et tæt samarbejde med medarbejderne skal du lede dagligdagen med prioritering af ressourcer og optimering af opgaveløsningen. Du er ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de rette ressourcer og kompetencer er til rådighed, og du skal viderebringe opmærksomheder i forhold til driften og økonomien til områdelederen med henblik på at sikre, at budgetterne overholdes.

Du får også en vigtig opgave i at understøtte områdelederen i den strategiske ledelse. Du skal være garant for den konkrete udmøntning af de fælles strategier og mål i Sundhed og Omsorg, og du skal bidrage til implementering af politiske beslutninger på en loyal og meningsfuld måde. Sammen med områdelederen og dine lederkolleger skal du desuden lede plejehjemmet sikkert ind i fremtiden, tegne visionen, lægge strategien og få den kommunikeret og forankret, så medarbejderne vil med på rejsen.

Endelig bliver du som leder en nøgleperson i samarbejdet med de pårørende, og det forventes, at du deltager i og bidrager til møder med beboere og pårørende samt tager ansvar for at forventningsafstemme, når der er behov for det. Du får desuden en vigtige rolle i samarbejdet med de frivillige og civilsamfundet.

Din profil
Vi lægger vægt på, at vores ledere brænder for arbejdet med ældre og er ambitiøse i forhold til at skabe trygge og værdige rammer for beboerne på vores plejehjem. Desuden er det vigtigt for os, at vores ledere har vilje og mod til at danne relationer med beboerne og deres pårørende. Endelig lægger vi vægt på, at vores ledere har faglig indsigt samt lyst og evner til at bedrive faglig ledelse tæt på praksis.

Vi forventer, at du besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund og er gerne uddannet sygeplejerske
  • Har en stærk faglig profil med solid viden og erfaring inden for pleje og omsorg af ældre
  • Har en lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at gennemføre en sådan
  • Har indsigt i og gerne erfaring med personaleledelse og/eller faglige ledelse
  • Har lyst og evner til at udvikle medarbejdere personligt og fagligt
  • Har økonomisk indsigt og forståelse for ledelse i en politisk organisation
  • Gør målrettet gør brug af forbedringsmetoder og datadrevet ledelse
  • Har stærke relationelle og processuelle kompetencer og formår at skabe følgeskab

Vi lægger desuden vægt på, at du besidder følgende personlige kompetencer:

  • Har en helhedsorienteret tilgang og er optaget af at bringe alle kompetencer i spil
  • Har en faglig nysgerrighed og et vedvarende fokus på udvikling og læring
  • Er resultatorienteret og vedholdende i forhold til at nå i mål sammen med andre
  • Leder tillidsbaseret, men har også mod til at træffe de nødvendige beslutninger
  • Bidrager til en kultur, hvor det er trygt at tale åbent, dele ideer og stille spørgsmål
  • Reflekterer løbende over egen praksis og støtter andre i at gøre det samme
  • Er en dygtig kommunikator med blik for at formidle rette information til rette tid
  • Er et positivt mennesker, der står på værdier som medmenneskelighed og ordentlighed

Ledelse i Odder Kommune
Som leder i Odder Kommune bliver du en del af et stærkt ledelsesfællesskab - et fællesskab som både giver og forpligter.

Ledelsesgrundlaget sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune, og de konkrete krav og forventninger til ledere i Odder Kommune er beskrevet i lederprofilen. Desuden stilles der en række krav og forventninger til god ledelsesadfærd med udgangspunkt i Odder Kommunes personalepolitiske værdisæt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes tiltrådt senest den 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst. Det forventede lønniveau er ca. 42.000 kr. om måneden plus pension.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om de to plejehjem på Odder Kommunes hjemmeside og danne dig et indtryk af, hvordan det er at være ansat hos os i Sundhed og Omsorgs præsentationsvideo.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker at besøge os, inden du søger, kan du kontakte konstitueret områdeleder Pia Stie-Svendsen på tlf. 24895932.

Ansøgning
Hvis du ønsker at ansøge, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest fredag den 17. januar 2025 kl. 12.00. Ved ansøgning bedes du angive, om du søger på et eller begge plejehjem.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 23. og fredag den 24. januar 2025. Forud for samtalen vil du få en case, som du skal præsentere en besvarelse af under samtalen. Efter samtalen vil der efter nærmere aftale blive indhentet referencer på de kandidater, som vi forventer at tilbyde stillingerne.

Afdeling:

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odder Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odder Kommune

Rådhusgade 3, 8300 Odder

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2717386//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.