Driftsoperatør til kontrolrummet
Vestforbrænding
Kan du være med til at sikre at vores store affaldsenergianlæg kører, som det skal døgnet rundt? Og vil du være en fast del af et vagthold, der arbejder i treholdskifte? Så er det dig, vi leder efter.
Som driftsoperatør er din primære opgave at sikre en stabil og effektiv drift af anlæggene og bidrage til, at dit hold får løst opgaverne på vagten med fokus på miljø, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Du er maskinmester eller har et kedelpassercertifikat og har teknisk indsigt i drift af proces- og miljøanlæg og en indgående viden om SRO-styring – og gerne ABB.
Betjening af anlæg og runderinger
Som en del af jobbet skal du styre vores forbrændingsanlæg, delanlæg og hjælpeanlæg og kunne betjene kraner og anlæg i tilfælde af svigt i automatik el.lign. Runderinger på anlægget er også en fast del af en vagt.
Dine konkrete opgaver er derudover at:
- Foretage fejlsøgning og operatørvedligehold
- Medvirke til at udarbejde driftsanalyser i forbindelse med driftsforstyrrelser 4C
- Medvirke til udvikling og optimering af anlæggets drift
- Rapportere om ændringer på anlæg
- Udfylde vagtjournal, afvigelses- og miljørapport og overleverer til øvrige vagthold
Bliv en del af vagtholdet
Du bliver en del af et fast vagthold på tre personer, hvoraf en er vagtleder og to er operatører. Vi arbejder i treholdskifte, og der er i alt syv faste vagthold, som dækker ind for hinanden ved sygdom og ferie. Det betyder, at du er med til at koordinere afløsning som en del af en selvafløsningsaftale.
Vi har et stærkt sammenhold på vores vagthold og går op i, at vi har det godt sammen socialt og hjælper hinanden med opgaverne.
Du får en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen - med en attraktiv pensionsordning. Vi har en fantastisk kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest 7. januar 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte produktionschef Peter Bech Haupt på [email protected] eller 21 13 88 17.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: