Afdelingsleder til Botilbuddet Aalestrup
Hyldgaard & Larsen ApS
Botilbuddet Aalestrup
Hyldgaard & Larsen søger en visionær og engageret afdelingsleder!
Er du en inspirerende leder med en stærk pædagogisk baggrund? Ønsker du at drive og udvikle et velfungerende botilbud, hvor menneskelig trivsel og udvikling står i centrum? Så er det måske dig, vi søger til vores botilbud i Aalestrup.Vi søger en ny afdelingsleder, da vores nuværende afdelingsleder er blevet forfremmet til driftchef i Hyldgaard & Larsen. Det betyder, at du nu har en unik mulighed for at træde ind i en velfungerende lederrolle og fortsætte den positive udvikling af vores botilbud i Aalestrup. Som afdelingsleder bliver du en del af et stærkt lederteam, da botilbuddet i Aalestrup har to afdelingsledere, der sammen sikrer høj kvalitet i den daglige drift og udvikling. Vi leder efter en visionær og engageret leder, der kan bygge videre på et stærkt fundament og sætte sit eget præg på fremtiden.
Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
- Daglig ledelse og videreudvikling af botilbuddet.
- Sikre en høj pædagogisk kvalitet og implementere effektive metoder til støtte og udvikling.
- Personaleledelse, herunder rekruttering, udvikling og motivation af medarbejdere.
- Tæt samarbejde med beboere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Tæt samarbejde med direktion, ledelsesteam og administration I Hyldgaard & Larsen.
- Budgetansvar og ressourceallokering.
Vi søger en person, der:
- Har relevant uddannelse og erfaring inden for ledelse og arbejdet med borgere med komplekse problemstillinger.
- Er visionær og har evnen til at drive forandringer og udvikling.
- Besidder stærke kommunikative evner og formår at skabe relationer og tillid.
- Er beslutsom og har et godt overblik, selv i komplekse situationer.
I Hyldgaard & Larsen er vi stolte af vores kultur, der er bygget på grundværdierne om medmenneskelighed, fleksibilitet, gennemsigtighed og udvikling. Vi arbejder hver dag for at skabe et miljø, hvor vores beboere trives, har mulighed for at udvikle sig og starte en ny, positiv livsfortælling. Vores medarbejdere er vores største aktiv, og vi prioriterer trivsel og udvikling højt. Hos os vil du opleve en åben, ordentlig og støttende atmosfære, hvor dialog, samarbejde og fællesskab er nøglen til vores succes.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at præge og lede et velfungerende botilbud.
- Gode, fleksible arbejdsforhold og en konkurrencedygtig lønpakke inklusive sundhedsforsikring.
- En stærk og støttende organisationskultur med vægt på medarbejdertrivsel og udvikling.
- Professionelle udviklingsmuligheder og temadage.
Praktiske forhold:
Stillingen er placeret i Botilbuddet Aalestrup, beliggende Otto Jørgensens Vej 5, 9620 Aalestrup. Vesthimmerland. SE MERE HER
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når den rette person er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Sina N. Kirkeby på tlf. 92 90 63 15, afdelingsleder Malene Mogensen, tlf. 66 44 65 01 eller afdelingsleder Martin Larsen, tlf. 92 90 63 22.
Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til at gøre en forskel i Hyldgaard & Larsen og være med til at forme fremtiden for vores nye botilbud i Østrup.
Om Hyldgaard & Larsen
Hyldgaard & Larsen er en privat virksomhed, der arbejder tæt sammen med kommuner i hele landet for at skabe fleksible, sociale løsninger for en gruppe af landets mest udsatte borgere. Vi er specialiseret i at hjælpe borgere, der har behov for en vedholdende pædagogisk indsats, som kan imødekomme komplekse psykiske-, adfærdsmæssige- og/eller sociale vanskeligheder. Vi er en moderne og innovativ organisation med fokus på at skabe de bedste rammer for vores beboere.
Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato Efter aftale!
Antal ledige stillinger 1
Arbejdstid Fuldtid
By Vesthimmerlands
Region Nordjylland
Land Danmark
Referencenummer 2024/19
Kontakt
- Sina Normann Kirkeby, 92906315
- Martin Larsen, 92906322
- Malene Mogensen, 66446501
Publiceret 23.12.2024
Sidste ansøgningsdag 18.01.2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: