Get latest jobs before others

DUF søger international konsulent til rådgivning og kommunikation

Foreningen Globalnyt



Job: DUF søger international konsulent til rådgivning og kommunikation
Vil du arbejde med at engagere danske børne- og ungdomsorganisationer i internationalt arbejde? DUF søger en dygtig international konsulent til både at rådgive vores medlemsorganisationer om internationale partnerskaber og til at løfte indsatser på international kommunikation og engagement.
Som international konsulent har du en alsidig hverdag, hvor du bidrager til at understøtte DUFs medlemsorganisationer, der har projekter støttet gennem DUFs internationale pulje. Du indgår i et stærkt teamsamarbejde med andre rådgivere, så vores medlemsorganisationer og deres internationale partnere får den rette støtte til deres partnerskab og projekter. Du skal både kunne rådgive bredt til forskelligartede projekter og partnerskaber, men samtidig også have et særligt fagligt fundament til at rådgive om engagement- og oplysningsindsatser i partnerskaberne.

Du skal som international konsulent også løfte tværgående opgaver i afdelingen for international udvikling. Vi har lige nu behov for at styrke vores kommunikation af det internationale arbejde og de resultater og forandringer, som det skaber. Du skal i denne funktion samarbejde tæt med vores afdeling for politik og kommunikation.

Som rådgiver er du i løbende dialog med unge frivillige og sekretariatsansatte om deres arbejde med at udvikle, gennemføre og evaluere unge- og frivilligdrevne udviklingsprojekter, og du udfører sagsbehandling af puljeansøgninger og -afrapporteringer, herunder udarbejdelse af faglige vurderinger til DUFs internationale bevillingsudvalg. Du vil derudover også med mellemrum gennemføre tilsynsrejser til projekterne, og du vil undervise unge frivillige på DUFs internationale seminarer og fyraftensmøder.

Kvalifikationer
DUF søger en international konsulent, der gennem frivillig eller professionel erfaring opfylder flertallet af følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med international projektledelse, herunder projektstyringsværktøjer (f.eks. LFA) samt monitorering og evaluering.
  • Erfaring fra det frivillige foreningsliv, gerne en baggrund i en af DUFs medlemsorganisationer og dermed viden om DUFs internationale arbejde.
  • Motivation for og evt. erfaring med at rådgive og undervise unge.
  • Har gode relationelle kompetencer og brænder for at engagere unge i internationalt udviklingssamarbejde.
  • Faglighed inden for kommunikation af internationalt arbejde, så du kan fungere som afdelingens faglige anker, der både varetager afdelingens kommunikationsopgaver og sparrer med kollegaer på deres kommunikationsopgaver.
  • Kan rådgive DUFs medlemsorganisationer om kommunikation og oplysning om deres internationale engagement på DUFs internationale pulje.
  • Besidder gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk – og gerne andre sprog.

Ansættelsesvilkår
Stillingen har tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Deltagelse i aften- og weekendmøder og eventuel rejseaktivitet må påregnes.

DUF tilbyder en arbejdsplads med stor faglig tillid og mulighed for udvikling, et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og med gode kollegaer, sociale arrangementer og gode vilkår for fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv.

Du kommer til at indgå i DUFs afdeling for international udvikling med 14 andre engagerede ansatte, og du vil indgå i et team af rådgivere. DUF forvalter puljemidler fra Danida til, at danske børne- og ungdomsorganisationer kan engagere sig i internationale partnerskaber med ungdomsorganisationer i udviklingslande og lave projekter, som styrker unges deltagelse og indflydelse. Læs mere om DUFs internationale arbejde på duf.dk/internationalt.

Ansøgning
SØG STILLINGEN via dette link senest 13. januar 2025 kl. 10.00.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til DUFs internationale chef, Signe Lund Christensen på [e-mail].

Om DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet – nationalt og internationalt. Godt en tredjedel af DUFs medlemsorganisationer er aktive i partnerskaber med ungdomsorganisationer i udviklingslande, hvor de arbejder for at skabe stærke og demokratiske ungdomsorganisationer og styrke børn og unges rettigheder.

DUF værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Foreningen Globalnyt



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kl. tv., 2000 Frederiksberg

Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi bringer historier om en verden i udvikling, som andre medier overser eller undervurderer.

Workplace has right now 6 employees with higher educational background. In last periode they hired 1 candidates and 2 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2717516//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.