Get latest jobs before others

Terminolog til udvikling og drift af laboratorieterminologi

Sundhedsdatastyrelsen



Kunne du tænke dig at arbejde med laboratorieterminologi og hjælpe fagfolk med bedre løsninger? Har du erfaring fra laboratorieverdenen og lyst til at udvikle dig som erfaren terminolog i et spændende samarbejde med kolleger i Danmark og Norden?

Om Klassifikationer og Inddata
Vi har ansvaret for nationale klassifikationer og terminologier på sundhedsområdet, rammer for indberetning af sundhedsdata og sikring af datakvalitet. Vi er 36 medarbejdere, jævnt fordelt på alder og køn, med fokus på faglig sparring og vidensdeling. Lige nu arbejder vi med at udvikle laboratorieterminologier og styrke samarbejdet på tværs af Norden og internationalt. Du bliver en del af en engageret afdeling, hvor vi kombinerer komplekse faglige opgaver med en stærk social kultur og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Din hverdag hos os
Din rolle bliver at arbejde med udvikling og vedligeholdelse af NPU-terminologien, som er en central del af hverdagen. Du vil yde support til danske og nordiske brugere og samarbejde tæt med laboratorier, søsterorganisationer og internationale aktører om at skabe sammenhængende og anvendelige løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver

  • oprettelse af nye NPU-koder og tilhørende terminologi
  • revision og kvalitetssikring af eksisterende NPU-data
  • deltagelse i projekter om udvikling af laboratorieterminologi på nye fagområder
  • udarbejdelse af dokumentation og vejledninger for brugere
  • bidrag til harmonisering mellem NPU og andre terminologier som SNOMED CT.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

  • akademisk uddannelse, fx inden for naturvidenskab, sundhed eller lignende
  • erfaring fra arbejde i et klinisk laboratorie, fx mikrobiologi, er et krav
  • kendskab til NPU-terminologin er en forudsætning. Kendskab til øvrige terminologier og standarder på sundhedsområdet er en fordel. Men vi hjælper dig også gerne
  • gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i nordiske og internationale netværk
  • evne til at formidle komplekse problemstillinger på en enkel og forståelig måde.

Vi tilbyder
Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen, med rigelige gratis parkeringspladser. Det sociale samvær vægtes højt i styrelsen, og vi har en aktiv personaleforening med en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.

Vi er en afdeling af nørder, der brænder for vores område, og det faglige niveau er højt. Vi gør en indsats for at hæve det yderligere gennem sparring, vidensdeling og kompetenceudvikling. Du får mulighed for at arbejde med komplekse og samfundsvigtige opgaver i et miljø præget af engagement, samarbejde og plads til fordybelse.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Dennis Kruse på 24 52 68 52 eller Karina Franijeur Rasmussen på 24 89 14 41.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1. marts 2025

Afdeling:

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sundhedsdatastyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2717610//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.