ZBC Ringsted søger EUX-undervisere
ZBC, Zealand Business College
Brænder du for at gøre en forskel og uddanne de bedste elever? Så har ZBC måske jobbet til dig.
Vi søger pr. 1. februar 2025, dygtige og engagerede undervisere til Dansk A niveau i Ringsted. Der er tale om faste eller midlertidige stillinger.
Med en EUX får vores elever det bedste fra to verdener i én. EUX gør det muligt at kombinere en erhvervsuddannelse og en studentereksamen, og eleverne kan efter bestået EUX vælge at arbejde inden for det fag eller håndværk, de udlært i, eller de kan vælge at læse videre.
Vores elever får lov at arbejde med det, de brænder for i praksis, og også teoretisk. Undervisningen bliver koblet til den erhvervsfaglige uddannelse, som eleverne er ved at tage - det giver en god sammenhæng og gør, at erhvervsuddannelsen er omdrejningspunktet.
Om jobbet
Vi søger dygtige undervisere til Dansk A.
Som underviser på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever, og du skal trives med at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.
Eleverne på ZBC har brug for de bedste rollemodeller til at tage hånd om deres uddannelse og sikre en helhed mellem det faglige og akademiske. Derfor forventer vi, at du er engageret, samarbejdsvillig og har et højt fagligt niveau; også med lyst til at udvikle dig fagligt og menneskeligt.
Du vil i samarbejde med EUD-teams omkring uddannelserne udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet, og således stræbe mod det bedste læringsmiljø. Det sker bl.a. ved at skabe gode relationer til vores elever.
Vi tilbyder et spændende og inspirerende job, der vil give dig faglige og pædagogiske udfordringer med gode muligheder for personlig udvikling.
Vores elever skal blive så dygtige, som de kan, og de skal opleve, at hvert eneste minut i deres uddannelse er vigtigt.
Om dig
- Du har eller er i gang med relevant kandidatuddannelse i forhold til de(t) fag, du skal undervise i.
- Du har gerne min. 2 års relevant erhvervserfaring.
- Du har en høj faglighed og en dyb interesse for at undervise og udvikle fremtidens dygtigste EUX-elever.
- Du kan lære fra dig og trives med at tænke nye tanker samt udvikle den måde, vores elever skal lære på; herunder også digital udvikling.
- Du ser potentialer i alle, og du sætter elevernes læring i centrum.
Du har gåpåmod og går foran, når der skal tænkes nyt og du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden.
Du har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i arbejdsfællesskabet på en levende skole, hvor vi samarbejder med erhvervslivet.
Måske har du tidligere erfaring med at arbejde med elever – det vigtigste er dog, at du brænder for at videregive din viden og dine erfaringer.
Hvis du ikke har pædagogikum, vil der blive tilrettelagt et forløb for dig inden for det første år.
Vi tilbyder
Har du lyst til og mod på ovenstående, kan vi tilbyde et job med udfordringer og rig mulighed for personlig og faglig udvikling samt et job med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og støtte.
Vi arbejder helhedsorienteret, med pædagogisk og digital nytænkning som omdrejningspunkt, og vi er meget åbne over for dine idéer.
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 900 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansættelse
Der er tale om faste eller midlertidige stillinger og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. februar 2025.
Ansættelsesområdet er ZBC, og tjenestestedet er som udgangspunkt på Ahorn Allé i Ringsted.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for Akademikere i Staten mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 15. januar 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Uddannelseschef Charlotte Skøtt, på tlf. 25192847 eller på mail [email protected]
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: