Medarbejder søges til Kriminalforsorgen, IO Midt- og Nordjylland, Holstebro (fodlænke)
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Er du god til at arbejde med mennesker og har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?
Fodlænkeenheden i Midt- og Nordjylland søger en turnusmedarbejder til fodlænketeamet i Holstebro pr. 1. marts 2025.
Dine opgaver
Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed:
- Iværksættelse af afsoning
- Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
- Socialfagligt arbejde omkring klienters problemstillinger under afsoning
- Diverse afgørelser under afsoningen – herunder om løsladelse
- Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
- Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid
Hvem er du?
- Du er uddannet socialrådgiver, fængselsbetjent eller har lignende relevant uddannelse
- Du er fagligt velfunderet og kan bevare roen i konfliktsituationer
- Du har brugt din uddannelse i praksis
- Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, herunder at lave vurderinger
- Du formulerer dig godt såvel skriftligt som mundtligt
- Du har flair for og evner sagsbehandling
- Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer
- Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel og anerkendende i din tilgang til andre
- Du er indstillet på en travl hverdag
- Du er indstillet på skiftende arbejdstider (aften/nat/weekend/helligdage – herunder jul/nytår)
- Du har kørekort
Vi tilbyder
- Gode og erfarne kolleger
- Et interessant arbejdsfelt
- Faglig vejledning
- Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
- Socialt fokus og godt humør på arbejdspladsen
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker er i henhold til gældende overenskomst eller Tjenestemandsloven afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet samt aftale om løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere ansat til udførelse af ”fodlænkearbejde”.
Ansættelsesområdet for overenskomstansatte er Kriminalforsorgen og for tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Institution Nordjylland, IO Midt- og Nordjylland, Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg. Dit primære arbejdssted vil være Brotorvet 5, 7500 Holstebro.
Stillingen er på 37 timer, og er ledig fra den 1. marts 2025.
Hvem er vi?
Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 31 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.
Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under Institution Nordjylland, som også KIF Aalborg samt flere arrester.
Du søger stillingen via linket
"Søg stillingen”
.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den
8. januar 2025
.
Søger du stillingen som tjenestemand, skal du endvidere uploade en bedømmelse fra din chef gerne sammen med ansøgningen eller senest den 14. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 14. januar 2025. Samtalerne afholdes på Brotorvet 5, 7500 Holstebro.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til fodlænkeenheden ved enhedsleder Tina Stage, telefon 7255 7429.
Afdeling:
Lokation: Brotorvet 5, 7500 Holstebro
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: