Get latest jobs before others

Tre vikariater på fuld tid til indskolingen på Oehlenschlægersgades Skole og KKFO (barsel hhv. uddannelsesvikariater) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Tre vikariater på fuld tid til indskolingen på Oehlenschlægersgades Skole og KKFO (barsel hhv. uddannelsesvikariater)
Oehlenschlægersgades Skole og KKFO har tre vikariatstillinger ledige fra slut januar 2025 eller start februar 2025.
To af dem er barselsvikariater, og et af dem er et uddannelsesvikariat. Alle tre med varighed på ca. et år, og er til vores indskoling i fritidstilbud om eftermiddagen.

Så: Har du lyst til at være med til at skabe et fedt fritidstilbud for børnene på Oehlenschlægersgade Skole, hvor du bliver en del af et årgangsteam, og også har timer i skolen?

Så er du måske vores nye kollega!

Om os
KKFO-Saxobyen er en integreret del af Oehlenschlægersgade Skole. Vi har en bred vifte af tilbud vi folder ud for børnene hver eftermiddag. Her er både mulighed for at gennemføre kreative projekter i vores store krea-værksted, lave fysiske aktiviteter i vores hal eller sal, fordybe sig i brætspil eller leg og meget andet.

Vores KKFO-tilbud er for børnene i børnehaveklassen til og med 3. klasse. Vi er 17 voksne og ca. 250 børn. Som ansat i vores KKFO har man rig mulighed for at lave netop de forløb eller de aktiviteter, man brænder for. Vi er en personalegruppe med mange forskellige mennesker, så vi er vant til at skabe plads til alle og være inkluderende i vores kollegiale fællesskab.

Hos os arbejder vi ud fra konceptet: ”prøv og evaluer”. Dvs. at vores tilgang til forandringer eller nye idéer ofte er at prøve dem af og derefter evaluere dem. Vi er nemlig en institution i udvikling, der inden for det seneste år har sagt velkommen til flere nye kollegaer og en ny leder. Det skaber en særlig stemning af gå-på-mod og entusiasme.

Vi tror på, at børn gør det godt, når de har mulighed for det. Det vil sige, at det er de voksnes ansvar at skabe rammerne for, at børnene lykkes og trives. Vi har altså et ressourceorienteret børnesyn og er optagede af, hvordan vi kan arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn på vores skole, uanset hvor zonen for nærmeste udvikling måtte ligge. Så hvis du har det ligesom os, og brænder for at tilbyde børnene en fantastisk eftermiddag i KKFO’en, så er det dig, vi leder efter.

Som noget helt unikt har vi vores udflytterdel, Kongelunden, der ligger i naturskønne omgivelser på Amager. Hver dag, bortset fra fredag, kommer der en bus og henter en hel årgang af børn og voksne, som kører ud i Kongelunden. Det giver mulighed for at stifte bekendtskab med naturen, og arbejde pædagogisk med alt, hvad den har at tilbyde. Vi laver fx vores egen æblemost, laver mad på bål, eller tager på opdagelse i skoven eller på stranden.

På Oehlenschlægersgades Skole arbejder vi med børnenes hele dag og tror på, at et tæt teamsamarbejde kan skabe de bedste rammer for børn og voksne. Derfor vil du blive tilknyttet et årgangsteam og deltage i både ugentlige teammøder med lærerne i årgangsteamet og ugentlige personalemøder i KKFO’en. Du vil også deltage i skole-hjem-samtaler og fælles aftenmøder, hvor vi i det store fællesskab kan udvikle vores tilbud. Vi arbejder med en stor fleksibilitet ift. pædagogers og medhjælperes skoletimer, og det betyder at det er i fællesskab med sit årgangsteam man planlægger, hvordan tiden bruges bedst, så vores ressourcer går derhen, hvor det giver mest mening for børn og voksne.

Vi tilbyder

  • rum til dine idéer, visioner og medindflydelse
  • en kultur med faglig udvikling og mulighed for faglig sparring
  • en blandet personalegruppe af ”gamle” og nye
  • en personalegruppe med et stærkt sammenhold og humor
  • en aktiv ledelse, som bidrager med sparring og opbakning
  • et positivt og fremadrettet syn på opgaver og udvikling
  • en arbejdsplads i hjertet af København

Vi forventer, at du

  • har et ressourceorienteret børnesyn og vil arbejde med deltagelsesmuligheder
  • har visioner og vægter pædagogisk faglighed højt i arbejdet med børnene
  • har et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt i mødet med børn, kollegaer og forældre
  • kan tilrettelægge og udføre forløb eller projekter for en større eller mindre gruppe børn
  • gerne vil arbejde med børnenes hele dag og indgår i et tæt samarbejde mellem skole og KKFO
  • bidrager til at udvikle den pædagogiske praksis og har en positiv indstilling til andres idéer

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om i alt tre tidsbegrænsede stillinger, hvor to er barselsvikariater og en er et uddannelsesvikariat – alle med en varighed på ca. et år.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Christian von Jessen på 40 24 93 73 eller mail [email protected].
Du er også meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning.

Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2717779//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.