Get latest jobs before others

Afdelingsleder til Plejehjemmet Kastanjehusene | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Afdelingsleder til Plejehjemmet Kastanjehusene
Plejehjemmet Kastanjehusene ønsker en afdelingsleder, der har øje for trivsel for beboere og medarbejdere.
Du er sygeplejerske med erfaring fra en lignende lederstilling. Du kan lide kombinationen af ledelsesopgaver, beboerrettede opgaver og de mangeartede opgaver, der opstår i hverdagen på et plejehjem. Du har en stærk udviklingsprofil, følger dine opgaver til dørs og vil være med til at skabe læring, faglig kvalitet og en drift, der understøtter beboernes behov og medarbejdernes trivsel. Du kan lide ældre mennesker og ønsker at gøre en forskel for beboerne og deres pårørende.

Kastanjehusene er et kommunalt somatisk plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse med tre etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem, hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel.

Du vil have base i Afdeling F med 33 boliger og en fagligt blandet medarbejdergruppe. Der er brug for en struktureret og inddragende leder, der kan facilitere opgaveløsningen, og som kan være på forkant med planlægningen, da der er mange opgaver og bolde i luften. Der er et tæt samarbejde med to andre afdelingsledere og forstanderen.

Dine ansvarsområder og opgaver

  • Udvikling og vedligeholdelse af afdelingens fagligheder, så kompetencerne svarer til ansvarsområderne, lovgivningen og til de gældende retningslinjer, arbejdsgange og lignende
  • Sparring om konkrete faglige udfordringer
  • Facilitering af trivsel og et sundt arbejdsmiljø; herunder opfølgning på fremmøde, sygefravær og kontinuerlig teambuilding
  • Rekruttering og afvikling af medarbejdere
  • Ansvarlig for overholdelse af gældende overenskomster og arbejdstidsregler i egen afdeling fx i forhold til planlægning af arbejdet, afholdelse af ferie og lønforhandling
  • Facilitering af medindflydelse og medbestemmelse i afdelingen
  • Ansvarlig for optimal anvendelse og balancering af økonomiske- og personalemæssige ressourcer; herunder tilpasning af ressourcerne til beboernes behov og kommunens serviceniveau jf. Indsatskataloget
  • Kontinuerlig evaluering, justering og effektivisering af arbejdsgange og arbejdsflow
  • Anvendelse af data og statistik i styringen af driften
  • Ansvarlig for fyldestgørende, tidssvarende, digital dokumentation
  • Opsøgende og konstruktiv i samarbejdet med beboere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Anerkendende og loyal formidling af politiske beslutninger samt bidrage til politisk betjening ved forespørgsel
  • Oversættelse af politikker og strategier til hverdagspraksis
  • Aktiv deltagelse i arbejdsgrupper fx som tovholder for hygiejnenøglepersonerne
  • Ansvarlig for egen afdelings aktive rolle i forhold til at være en del af en større kontekst på tværs af Kastanjehusene, De Gamles By, Københavns Kommune, kommuner, regioner og nationalt

Dine kvalifikationer

  • Uddannet sygeplejerske med efteruddannelse/kurser indenfor ledelse, projektledelse, procesledelse
  • Gerne erfaring og positive resultater fra lignende stilling
  • Viden om almen medicin, geriatri og palliation
  • Rehabiliterende tankegang og viden om personcentreret omsorg
  • Udpræget sans for at samle individer og mindre grupperinger til et team
  • Ser udviklingspotentiale og griber mulighederne for hverdagsinnovation
  • Besidder en værktøjskasse med faciliterings- optimerings- og struktureringsværktøjer
  • Kommunikerer indlevende og professionelt med hele organisationen
  • Påtager sig lederskabet
  • Praktiserer og udviser evnen til selvrefleksion og viljen til udvikling
  • Udviser gedigent autentisk lederskab sammen med en vis portion ydmyghed
  • Arbejder ansvarligt, struktureret, målrettet og med rettidig omhu
  • Stor refleksionsevne - også i forhold til egen praksis
  • Høj grad af selvstændighed og initiativ
  • Innovativ og positiv tilgang til opgaveløsningen
  • Empatisk og pædagogisk formidler
  • Gode relationelle kompetencer og stærke samarbejdsevner
  • Er et menneske, som andre har lyst til at følge og være i dialog med
  • Vilje og evne til at understøtte i teambaseret samarbejde i hele døgnet
  • Stærk i kommunikation og dialog både skriftligt og mundtligt
  • Oplever samarbejde – monofagligt såvel som tværfagligt – som bærende element i opgaveløsningen
  • Bidrager positivt til trivsel og arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid og vi forventer tiltrædelse fra den 1. marts 2025.

Der er mulighed for og forventning om løbende kompetenceudvikling.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte forstander Anita Haag på 24 87 90 45, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025
Første samtalerunde afholdes den 22. januar og anden runde den 24. januar 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2717782//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.